Fra i dag mandag morgen har Storbritannien igen strammet sine indrejse-regler. Det sker, efter at landet har opdaget sine første to smittede med den nye Omikron variant af Corona virussen.
Alle, der nu rejser ind fra udlandet, skal gå i isolation straks efter ankomst til England. Her skal de gennemgå en PCR-test senest på dag to.
Indtil resultatet af testen foreligger, skal man holde sig i isolation. Er testen negativ, kan man frit bevæge sig ud i det engelske samfund.
Den nye skærpelse gælder, uanset om man er fuldt vaccineret eller ej. Den er i første omgang gældende i tre uger og vil derefter blive evalueret, oplyser regeringen i Downing Street 10.
Ifølge det danske udenrigsministeriums hjemmeside behøver danskere ikke at lade sig teste forud for deres rejse til Storbritannien, såfremt man er færdig vaccineret. Reglerne er anderledes, hvis man ikke er vaccineret.
Alle passagerer fra Danmark skal uanset vaccine-status registrere sig online fra under 48 timer inden afrejse….
(Indledningsfoto til artiklen: Pixabay / Pexels)
Skriv et svar