Venedig har truet med det siden 2019. I mellemtiden er ideen blevet udsat utallige gange, men nu skal det altså være ganske vist.
Fra næste forår vil Venedig opkræve et gebyr af alle éndages turister, som vil besøge den flyvende by. Prisen bliver fem euro pr. snude eller ca. 37 danske kroner.
Billetterne skal (helst) bestilles online i forvejen, Også børn under 14 år skal registreres, men kommer gratis ind i Venedig.
De besøgende vil så modtage en QR-kode på deres mobiltelefon, som de skal benytte ved en større antal kontrol-punkter i byen.
Forsøger man at snige sig ind i Venedig uden at betale, kan det koste bøder på mellem 50 og 310 euro. Det er 2.300 kroner.
Den nye entré vil i første omgang blive opkrævet i perioden fra den 25. april til midten af juni næste år, fortæller nyhedstjenesten Reuters. Pengene skal falde i tidsrummet 08:30 til 16.
Folk, der har booket en overnatning på et hotel i Venedig, vil være undtaget fra entré-billetten. De betaler nemlig i forvejen en senge-skat som del af deres hotel-regning.
Venedig har været i UNESCO’s søgelys i mange år, men FN-organisationen har nægtet at optage byen som en verdensarv i fare, fordi bystyret ikke har gjort nok for at beskytte sin by.
Venedig har ellers forsøgt at gøre sig lækker over for UNESCO ved først at erklære alle sine kanaler som et ”nationalt monument.”
Desuden har Venedig indført skrappe ordensregler for alle besøgende og sendt alle større krydstogtskibe bort til en havn, der ligger 40 kilometer borte….
(Indledningsfoto til artiklen: Kit Surnan / Unsplash)
Skriv et svar