Er der virus i rutefly?

Den hurtigt spredende Covid-19 virus skaber ikke kun panik i masse-medierne og i apoteker og supermarkeder, hvor hånd-rense-spray er udsolgt. Også mange flyselskaber ser blinkende gule og røde lamper, fordi de må aflyse afgange af hensyn til smitte-faren.

Men hvor farligt er det egentlig at flyve i en verden, der ser killer-virus her og der og allevegne? Hvor stor er risikoen for at blive smittet ombord på et passagerfly?

Det har flere internationale fagmedier forsøgt at finde ud af i de senere dage. Deres konklusioner er stort set enslydende og deres gode råd til rejselystne passagerer de samme.

Derfor viderebringer Trends & Travel de gode anbefalinger for at dæmme op for mange mytedannelser og rygter, som præger internet i denne tid.

Når mange mennesker samles i flere timer på begrænset plads som f.eks. i en flykabine, vil smitte-faren altid være stor. Den er ikke først kommet efter Covid-19 alias Corona virussens udbrud.

Forklaringen ligger imidlertid ikke i flyets klima-anlæg, som mange tror. Risikoen kommer, når folk rører hinanden, giver hånd, ånder hinanden i ansigtet eller efterlader virus og bakterier på overflader.

I de fleste moderne passagerfly sidder filtre i ventilatorerne, der renser 99,97 procent af alle farlige partikler fra. Derfor kan det være en god idé at tænde for blæserne, når man er ude at flyve. Også, selvom det støjer og bruger meget strøm.

Under selve flyveturen kommer luften udefra og bliver varmet op til 250 til 300 grader, når den passagerer jetmotorerne. Det dræber de fleste virus,

Størst risiko løber man, når ventilatorerne er helt slukket. Det vil typisk være, når passagerflyet står længe på jorden. Det vil sige i tiden mellem afgangene, og når passagerer stiger ombord eller forlader flyet. Uheldigvis er det også dér, hvor folk står tættest – ofte i kø,

Generelt er risikoen derfor lille for at blive smittet på selve flyveturen. Men helt elimineret er den ikke. Ligesom alle andre stedet, bortset fra hospitalernes isolations-afdelinger.

Flyselskaberne giver da heller ingen garanti mod, at deres filtre i klima-anlæggene kan holde Covid-19 virussen borte. Desuden er faren også meget større, hvis man kommer til at sidde ved siden af, lige foran eller bagved en smittet person.

Teoretisk set er risikoen langt større, hvis man rører med huden mod overflader i flyet. På dem kan virus og bakterier overleve et stykke tid. Hvor længe er sagkundskaben uenig om. Nogle siger få timer eller minutter. Andre i flere dage.

De fleste passagerfly bliver rengjort mellem hver afgang – fly til og fra Asien sågar desinficeret. Men ofte er rengøringen sjusket og ikke særlig grundig.

Det gælder især for lavpris-selskaberne, der forsøger at holde på jorden i en lufthavn så kort tid som muligt. Hvert minut koster ekstra i lufthavns-afgifter og spildtid, hvor passagerer ikke betaler for transporten.

Heldigvis kan man selv gøre noget for at begrænse smittefaren fra f.eks. sædernes armlæn, klapborde, stolerygge, vindues-paneler, toiletdøre og toilet-udstyr.

Man kan således købe desinficerende vådservietter, der skal kunne fjerne 99,9 procent af alle virus og bakterier. Ingen af fabrikanterne tør garantere, at Covid-19 også bliver dræbt, men sandsynligheden for det er stor.

Altså frem med vådservietterne, hvis man hører til de mere hysteriske med hensyn til personlig hygiejne. Forhåbentligt er de mest effektive servietter ikke allerede udsolgte i apoteker, Matas butikker eller lufthavnes kiosker.

Selvom disse gode råd kan hjælpe, skal man som flypassager først og fremmest lytte til, hvad myndigheder, lufthavne og flyselskaber anbefaler. Den danske Sundhedsstyrelse har f.eks. en fin guide på sin hjemmeside.

Sørg i hvert fald for at vaske hænder med sæbe oftere end, I plejer at gøre. Håndvasken skal også være effektiv – det vil sige vare i mindst 30 sekunder. Et hurtigt skyl under vandhanen hjælper ikke meget.

Desuden skal man nok prøve at undgå at tage sig i ansigtet med sine hænder. Det er typisk den vej, som virus og bakterier kommer ind i vores mund, næse og ned i lungerne,

(Indledningsfoto til artiklen: Suhyeon Choi / Unsplash)