At organiseret kriminalitet er vidt udbredt i mange samfund, er almindelig kendt. Man kan bare tage et kig på de mange tv-serier og film, der er lavet med mafiaen som tema.
Alligevel kommer det nok som en overraskelse, når et internationalt kendt flyselskab bliver beskyldt for at være involveret i narko-smugling, terror og seksuel udnyttelse af børn.
Det er præcist, hvad Australiens nationale flyselskab oplever lige nu. Op til 150 medarbejder hos Quantas bliver af politiet beskyldt for at have deltaget i bande-lignende kriminalitet gennem flere år.
De mange flyselskabs-medarbejdere er blevet afsløret i en omfattende politi-aktion, der går under navnet ”Brunello”. Undervejs har politifolkene aflyttet de mistænktes telefoner, opsnappet emails, overvåget deres online aktiviteter og infiltreret organisationen med meddelere.
Operation ”Brunello” blev egentlig afsluttet i sommeren 2020, men dens eksistens er først nu kommet frem via den australske avis ”Sydney Morning Herald.” Det vidres ikke, hvor mange Qantas folk der er blevet anholdt og sigtet på basis af rapporten om ”Brunello.”
Ifølge avisen skal en af de arresterede Qantas medarbejdere være medlem af den australske Comanchero motorcykel-bande der står i tæt kontakt med det internationale narko-kartel Hakan Ayik.
Den pågældende skal have haft en mellemleder stilling hos Qantas i Sydneys lufthavn, hvor han skal have rekrutteret adskillige andre kriminelle.
Totalt set skal Quantas medarbejderne have været involveret i narko-smugling til en værdi af flere milliarder dollars. De skal have udnyttet, at de havde let adgang til internationale lufthavne, og at de havde kendskab til sikkerheds- og transport-procedurerne.
Det samme gælder syv Qantas ansatte, der har forbindelser til seksuel udnyttelse af børn – skriver ”Sydney Morning Herald.” Dertil kommer fem medarbejdere, som skal pleje omgang med det islamiske terror-netværk Daesh.
Flyselskabet selv erklærer sig overrasket over afsløringerne. Qantas skal ikke på noget tidspunkt have fået en orientering fra Australian Criminal Intelligence Commission om rapportens eksistens og indhold.
Specielt er Qantas irriteret over, at selskabet beskyldes for at have for lempelige kontroller ved ansættelse af personale….
(Indledningsfoto til artiklen: PatrickE / Pixabay)
Skriv et svar