Dubai baserede Emirates plejer sjældent at spare på ting, når det gælder om at forkæle sine passagerer. Især rejsende på Business Class og First Class lever i det rene luksus, når de flyver med Emirates.
Alligevel vakte det en del opsigt – og mangen Twitter bruger må have siddet med øjnene spærret vidt op – da denne nyhed om en diamant-belagt Boeing 777 fra Emirates begyndte at sprede sig viralt på nettet.
Billedet med titlen ”Presenting the Emirates Bling 777” gav Emirates en masse herlig publicity, men til sidst måtte flyselskabet sende en korrektion ud.
Det diamant-besatte passagerfly eksisterer ikke og vil aldrig blive en realitet:
For det første ville sådan en ”bling” belægning med lutter ædelstene koste hundreder af millioner kroner – hvis ikke over en milliard – og så meget rutter Emirates nu heller ikke med pengene.
For det andet vil de mange diamanter eller krystaller skabe en så ujævn overflade på skroget, at Boeing 777’eren næppe vil være særlig trafiksikkert at flyve i.
Og for det tredje vil det være nærmest umuligt at fastgøre ædelstene på flyets skrog af aluminium. Stenene vil ryge af, lige så snart passagerflyet kom op i fart.
Verdens mest ”bling” passagerfly er skabt af smykke designeren Sara Shakeel – og det eksisterer kun i hendes computer med Photoshop program på.
Emirates gik med, fordi man syntes, at det var en sjov idé.. Flyselskabet gør dog samtidig opmærksom på billedtekstens præcise ordlyd. Den siger, at billedet er lavet af Sara Shakeel.
Hun er en pakistansk kunstner, der har næsten 500.000 følgere på Twitter. Hendes speciale er at putte diamanter og krystaller på mere almindelige ting i husholdningen – f.eks. mobiltelefoner. Ikke på objekter på størrelse med et fly, der har plads til
Den lille detalje har mange (bevidst) udeladt, da de spredte nyheden på internet fra i tirsdags og op til i dag.
Til sidst blev det vist lidt for meget for Emirates. Måske fordi så mange interesserede har prøvet at booke en flyvetur i ædelstens-flyet, at sæderne var udsolgt på få timer – uanset billetpris.
Hvis man kigger lidt nærmere på billedet, kan man let se, at det er ”fake”. Ædelstenene er f.eks. ikke lagt særligt grundigt på skroget og ligger helt ind i Boeing flyets store jetmotor.
Men ideen er da sjov, og Emirates kunne have indført en endnu finere klasse over First Class. Diamond Class måske….