
(Opdateret) I dag fredag kan Københavns Lufthavn glæde sig over at have fået et nyt, stort og internationalt flyselskab på kundelisten.
Etihad med base i Abu Dhabi I de Forenede Arabiske Emirater åbner nemlig en rute, der vil blive betjent fire gange om ugen.
Etihad er Emiraternes nationale flyselskab, mens det mere kendte Emirates er ørkenlandets største.

Abu Dhabi er Emiraternes hovedstad og hjemmebane for flyselskabet Etihad. (Foto: Kevin JD / Unsplash)
Hvor Emirates har Dubai som hjemmebane, benytter Etihad Abi Dhabi International Airport, som er den næststørste i landet. Abu Dhabi er Emiraternes hovedstad.
Etihad har fem-stjernet status og er derfor lige så luksuriøs som ærkerivalen. Ethiad vil benytte Boeing 787-9 Dreamliners på ruten til København.
Etihad har 20-års jubilæum her i november. Selskabet råder over 90 fly, der betjener over 130 destinationer verden over.

Da det første Etihad fly var landet i København, kravlede piloterne ud af cockpittet og vejrede med de danske og emiratiske flag foran Boeing 787 Dreamlineren. (Foto: Etihad)
Den nye direkte rute mellem København og Abu Dhabi er led i Etihads store satsning på Europa.
Ud over den danske hovedstad omfatter den ruter til Düsseldorf, Lissabon og Skt. Petersborg. Dertil kommer en ny rute til Osaka i Japan, der åbner på søndag….
(Indledningsfoto til artiklen: Fabian Joy / Unsplash)

Her er Etihads flyveplan til og fra København
Skriv et svar