Etihad flyselskabet fra Emiraterne ser ud til at blive det næste, der siger farvel til verdens største passagerfly – Airbus A380.
Kæmpeflyet er ikke længere profitabelt. Derfor vender det næppe tilbage til Etihads flåde og ruter, når Corona krisen er overstået.
Det siger Etihads topchef Tony Douglas til nyhedsmediet ”The National”:
”Vi har taget den strategiske beslutning at sende A380 på langtids-parkering. Jeg er sikker på, at vi ikke vil se flyet arbejde for Etihad igen,” forklarer han.
Airbus har tidligere meddelt, at produktionen af A380 stopper i år. Kun Etihads konkurrent Emirates mangler at få et par eksemplarer leveret.
Adskillige flyselskaber har allerede meldt ud, at de sender Airbus’ kæmpefly på pension. Det er bl.a. Lufthansa, Air France og Qantas fra Australien.
For Etihad har en afvikling af A380 en særlig betydning. Den betyder nemlig også et farvel til en eksklusive private Regency kabine, som selskabet tilbyder til sine rigeste kunder.
Residence kabinen på Etihads Airbus A380 er designet til to gæster, der har en tre-værelses lejlighed med vinger til rådighed. Der er separat dagligstue, soveværelse og baderum.
Gæster i Residence har en egen concierge og eget tjener-personale til rådighed, der ud over komforten ombord på flyet sørger for limousine service på jorden og en privat lounge i lufthavnen….
Inden Corona også overfaldt Etihad, tilbød flyselskabet sin særlige Regency service på ruter mellem Abu Dhabi i Emiraterne og London, Sydney, Paris, New York og Seoul.
Når og hvis Etihad dropper Airbus A380, vil selskabers konkollegaer fra Emirates være det næsten eneste flyselskab, der fortsat satser på kæmpeflyet. Med knap 120 maskiner er Emirates den klart største bruger af A389 i verden….
(Indledningsfoto til artiklen: Airbus)
Skriv et svar