(Opdateret) Om knap tre uger begynder det kinesiske nytår, der er det store lands vigtigste ferie. I normale tider myldrer millioner af kinesere til udlandet, mens fabrikkerne lukker i 14 dage, hvor der ikke bliver produceret iPhones og Android telefoner.
Kineserne havde håbet på, at det samme kunne ske her i januar, efter at regeringen har givet tilladelse til, at landets indbyggere igen kan rejse ud fra på fredag.
Nu er der dog kommet forhindringer i vejen. Først og fremmest spredes Corona sig vildt i Kina, der ellers indtil for nylig var det land i verden, der havde de skrappeste restriktioner. Hele storbyer blev lukket ved den mindste mistanke om Corona smitte.
Dernæst har EU her til aften besluttet anbefale sin medlemslande at indføre Corona restriktioner mod rejsende fra Kina.
De foreslåede restriktioner er slet ikke så skrappe som dem, Frankrig, Spanien og Italien har indført, men de er da et skridt, som hurtigt kan forstærkes.
EU vil bl.a. indføre, at alle kinesere skal lande sig Corona-teste, inden de stiger på flyet i Kina. Når de så lander i Europa, skal lufthavnene gennemføre nye tests som stikprøver.
Krav om vaccinationer er åbenbart ikke med i det første EU-forslag fra i dag. Formentlig, fordi EU ikke er sikker på, at de kinesiske vacciner er lige så effektive som dem, vi har brugt i Europa.
Dertil kommer, at mange kinesere slet ikke er vaccinerede, og de ofte er smittet med nye varianter af Corona, som vi ikke kender så godt i vores del af verden.
EU vil også anbefale – ikke kræve – at alle, der rejser med fly til og fra Kina, skal bære mundbind. Desuden vil EU øge den offentlige information om Corona smitten i Kina.
Endelig opfordrer EU sine medlemslande til at teste spildevandet fra alle de fly, der har været i Kina og lander i en europæisk lufthavn.
Det meste lyder som noget, vi har hørt på. Nemlig for snart tre år siden, da Corona virussen kom fra Kina og skabte en pandemi i hele Europa.
Dengang var EU også tøvende med hensyn til restriktioner. Reglerne var forskellige fra land til land og skabte masser af forvirring blandt rejsende i Europa.
Spørgsmålet er bare, om opfordringer og anbefalinger er nok. De betyder jo, at EU-landenes politikere ikke behøver at indføre de nye restriktioner.
Ingen af dem har lyst til det. Rejse-restriktioner er aldrig populære hos vælgerne. Derfor er bl.a. Østrig imod indrejse-regler for kinesiske turister. Her er man bange for at miste turist-indtægter.
Interessant, at netop Østrig modsætter sig restriktioner. Det var ellers fra skisport-steder i netop Østrig, at Corona spredte sig til bl.a. Danmark i februar 2019. Muligvis havde østrigerne selv fået Corona via kinesiske turister.
På den anden side er politikere fra andre EU-lande bange for at komme på bagkant med en eventuel nye smittebølge fra Kina. Det var jo, hvad der skete for snart tre år siden.
SIDSTE:Tyskland, Sverige og Belgien har torsdag besluttet at indføre restriktioner på basis af EU’s anbefalinger, mens den danske regering stadig er tavs. Tyskerne er særligt nervøse for at få den nye Omikron variant XBB 1.5 importeret med kinesiske turister og forretningsfolk….
(Indledningsfoto til artiklen: Andreas Pixabay)
Skriv et svar