For et par dage siden kunne jeg her på bloggen fortælle, at EU-landene var fløjtende uenige om indholdet i det længe lovede Corona pas, der skulle fungere i hele Europa.
I aftes blev EU-landene og EU-parlamentet omsider enige om et kompromis, så det digitale pas omsider kan komme videre i udviklingen.
Desværre kunne EU ikke samtidig give en garanti for, at det fælles-europæiske Corona bevis bliver færdig til slutningen af juni.
Lige nu siger planen, at det fælles-europæiske Corona bevis skal kunne tages i brug fra omkring den 1. juli. Det er der ingen it-folk, der tror på, når man først nu har indholdet klar.
Bagefter skal app’en oversættes til alle EU-sprog, endeligt godkendes i de enkelte landes parlamenter og til sidst afprøves og markedsføres. Det er urealistisk på kun en måned.
Indtil sidste øjeblik stred parterne om, hvorvidt de enkelte EU-lande fortsat kunne vedtage nye rejse-restriktioner og -lettelser på egen hånd. Gjorde de det, ville det digitale Corona pas hurtigt blive ubrugeligt.
Det nye kompromis siger, at EU ikke vil blande sig i medlems-landenes suverænitet. Ekstra restriktioner som f.eks. karantæne for negativt testede rejsende, vaccinerede eller helbredte Corona patienter kun må indføres, hvis infektions-situationen er alvorlig.
Se også min mere udførlige artikel om emnet fra i onsdags her….
(Indledningsfoto til artiklen: IATA)
Skriv et svar