Trods protester fra flyselskaber har EU-landene her til formiddag besluttet, at alle trafikfly skal have en stigende andel bio blandet i deres brændstof fra 2025.
Tidligere var det kun et forslag fra EU-Kommissionen, som skulle godkendes ude i de enkelte medlemslande. Det er gjort nu.
Bio-brændstoffet kaldes også for SAF – Sustainable Aircraft Fuel – og udvindes af enten bio-affald fra f.eks. land- og skovbrug, af gammel spiseolie eller af e-fuel.
De nu vedtagede regler foreskriver, at f.eks. passagerfly skal have to procent SAF blandet i deres fossile brændstof fra 2025.
Fra den dato vil alle europæiske flybilletter også blive forsynet med en label, der angiver forskellige klima-relaterede detaljer.
Frem til 2050 skal denne SAF-andelen stige trinvist til 70 procent. SAF’en er Europas lufthavne forpligtet til at levere til sine flyselskaber.
Principielt er flyselskaberne slet ikke imod en stigende SAF-andel:
De påpeger blot, at industrien slet ikke kan producere den mængde bio-brændstof, som der bliver brug for.
Hos Lufthansa udgør SAF i øjeblikket kun 0,2 procent af de 1.000 tons brændstof, flyselskabet brænder af i sine jetmotorer hver time. Mere kan simpelthen ikke skaffes.
Desuden er SAF i øjeblikket mindst tre gange så dyrt som almindelige flybrændstof, der også kaldes for kerosin.
Derfor må EU-landene give tilskud til produktionen, medmindre de ønsker, at billetpriserne skal stige voldsomt i de kommende år.
Endelig er de europæiske flyselskaber bange for at tabe i konkurrencen med selskaber fra andre dele af verden, når EU tvinger SAF-kvoterne ned over dem:
”Når man skifter fly i EU-lufthavn, skal flyselskabet tanke SAF. Sker det i f.eks. Istanbul eller Dubai, er der ingen krav,” forklarer Lufthansas topchef Carsten Spohr til tyske nyhedsmedier.
Han forventer, at en lang-distance flybillet kan blive 200 euro dyrere. Så skal man være en stor SAS, Lufthansa, KLM eller Air France for ikke at kigge sig om efter et billigere alternativ.
Som nævnt vil EU fra 2025 udstyre alle flybilletter med angivelse af f.eks. det CO2 forbrug, som en passagers rejse vil påføre omverdenen.
På den måde skal passagerer lettere kunne sammenligne forskellige flyselskabers og flyveruters klima-påvirkning….
(Indledningsfoto til artiklen: 3dchef / iStock)
Skriv et svar