(Opdateret) Det måtte jo komme – at EU bliver sur på de medlemslande, der ikke makker ret og følger en helt egen linie for grænse-lukninger og ekstra skrappe rejse-restriktioner.
Danmark er et af de seks lande, som kører deres eget løb. Alle seks har nu fået en skriftlig advarsel fra EU Kommissionen:
Hvis den danske regering ikke lemper for sine grænse-regler, inden der er gået 10 dage, vil EU overveje at trække Danmark i retten.
Ifølge EU.mediet ”Politico” er kommissionen utilfreds med, at Danmark ikke holder sig til de fælles-europæiske retnings-linier, som man ellers var blevet enige om i EU for en måned siden.
Europa-Kommissionen mener, at de grænselukninger, som Danmark, Sverige, Tyskland, Belgien, Finland og Ungarn har indført, er i strid med disse retnings-linier.
Når EUs stats- og regeringschefer holder en videokonference i morgen, bliver der altså masser af konfliktstof at diskutere, Når den danske regering som i dag har forlænget sine rejse-restriktioner til efter påske, må EU opfatte det som en rød klud.
Ifølge Udenrigsministeriet skal man frem til foreløbig den 5. april kunne fremvise en negativ Corona test, der er maksimalt 24 timer. Indrejsende skal desuden gå 10 dage i isolation og fremvise et anerkendelsesværdigt formål for at komme ind i Danmark..
Derudover fraråder Udenrigsministeriet fortsat alle rejser til hele verden. Hele kloden uden for Danmark er markeret i rødt….
(Indledningsfoto til artiklen: ArtTower / Pixabay)
Skriv et svar