I øjeblikket taler alle om at komme på badeferie igen. Telefonerne står ikke stille hos charterselskaber og rejsebureauer, der kan arrangere sommer-rejser til først og fremmest Spanien og Grækenland.
Blandt de sol-hungrende mennesker er der dog også ganske mange, som frygter sommerferien en smule:
De har ikke lyst til at møde overfyldte badestrande, hvor hver besøgende har et frimærke hver at sidde på. Risikoen for Corona smitte er alt for stor. Det sidste, man ønsker at have med hjem i kroppen, er en frisk virus.
Den forsigtighed kan man åbenbart også mærke hos Google: I den seneste uge er antallet af online søgninger på ”secret beaches near me” nemlig steget med over 60 procent.
Men hvordan finder man mon de strande?
Den store britiske internet handelsplads OnBuy.com har fundet demved ganske simpelt at undersøge, hvilke europæiske badestrande der er blevet fotograferet færrest gange på det sociale medie Instagram.
Nogle af badestrandene på listen er måske ikke vildt gode. Andre kan dog være rene juveler, som kun få mennesker har opdaget indtil videre.
Under alle omstændigheder giver de 20 strande på OnBuys oversigt gode muligheder for at finde et sted at bade, hvor man ikke har problemer med at holde social afstand.
Kimilia Beach på den vest-græske ø Fiscardo holder førstepladsen som den mest undervurderede badestrand i Europa. Kun 482 gange optræder den ellers smulle strand med hvidt sand og turkis vand på Instagram.
Vi tager en tur til den anden ende af Middelhavet for at finde hitlistens nummer to.. Det er Sa Forcanera, der ligger på Costa Brava i Spanien. Omgivelserne er noget anderledes med mange klipper, men vandet er lige så blåt og varmt – og strandene næsten lige så tomme. 1.025 hashtags på Instagram er alt, hvad Sa Forcanera har hentet.
Vi bliver i Spanien til tredjepladsen. Den indtager Melide badestranden med 1.121 Instagram omtaler. Melide ligger i Galiciens Cangas del Morrazo med flot udsigt til Cies øerne.
For at nå fjerdepladsen rejser vi ud midt i Middelhavet. Det er San Blas Beach på Malta, som kun 1.802 Instagram brugere har opdaget. Denne strand på Gozo Island kan kun nås til fods. Til gengæld belønnes man med helt rent og klart badevand, der er oplagt til snorkling. San Blas har 1.802 hashtags.
Endelig er der plads fem, hvor vi vender tilbage til Grækenland. Med 1.809 Instagram billeder er Dafnoudi Beach også en af Middelhavets ukendte perler. Stranden med små grotter at udforske ligger på øen Kefalonia vest for den græske halvø.
(Indledningsfoto: Sean O / Unsplash)
Skriv et svar