Selvom flyveture gennem de seneste årtier er blevet så billige, at alle har råd til at rejse med vinger på, er det stadig en lille gruppe af mennesker, som dominerer lufttrafikken.
Det er de såkaldte ”frequent flyers”. I USA udgør de 12 procent af passagererne, men sidder på 66 procent af alle flyrejser. Det gælder især på de indenrigs flyruter.
Tallene kommer fra den britiske klima-aktivist gruppe Possible, der gerne vil have indført en progressiv skat på flyvning med CO₂ forurenende passagerfly.
Skatten skal især ramme dem, som flyver oftest i løbet af et år og/eller flyver de længste afstande. Til gengæld skal privat-personer, der sparer op til den årlige ferie eller et besøg hos familien, ikke straffes så hårdt.
Ifølge Possible ses trenden mod, at få flyver mest, især i de lande, der også kan notere den højeste forurening fra luftfart. Skatten eller afgiften bør derfor indføres her først, mener organisationen.
Det vil bl.a. sige i Canada, hvor andelen af ”frequent flyers” er den højeste i de 30 lande, hvor målingerne er foregået. Danmark er ikke med.
I Canada står flyselskabernes “stamgæster” for 22 procent af 73 procent af alle flyveturene. I Storbritannien er det 15 af 70 procent og i Holland otte af 42 procent. Da
Possibles nye rapport fortæller også, at passagerer fra fem lande står for 33 procent af alle rejsende på internationale ruter. Det er USA, Kina, Tyskland, Frankrig og Storbritannien.
Tallene i analysen stammer fra før Corona pandemien, men mon ikke de vil være nogenlunde de samme, når luftfarten kommer i fart igen efter krisen.
Også, selvom mange forretningsfolk har opdaget, at man sagtens kan klare sig med video-konferencer i stedet for at mødes face-to-face….
(Indledningsfoto til artiklen: Lufthansa)
Skriv et svar