Søndag den 29. september holder Danmark sin officielle Madspildsdag, der vil blive markeret med masser af initiativer landet over.
Alle med det fælles formål at lære danskerne ikke bare at smide fødevarer i affaldssplanen, men forsøge at give dem nyt liv via genbrug.
I den forbindelse uddeler alle Scandics kædens danske hoteller gratis brunch-bokse. Det sker i samarbejde med madspilds-app’en Too Good To Go.
Man kan dog ikke bare komme drønende ind på et af Scandics 27 hoteller i Danmark og sætte sig for at få morgenmaden gratis serveret.
Den kommer som en take-away, hvis indhold er gratis i dagens anledning.
skal tages med forlange at få den gratis mo
Man skal også – som på alle andre dage – reservere en brunch-boks til sig selv på forhånd via Too Good To Go app’en på sin mobiltelefon.
Indholdet i brunch-boksene er overskuddet fra de store morgenmads-buffetter, som Scandic hotellerne tilbereder hver dag.
Buffet’en omfatter typisk nybagt brød, røræg, bacon, frisk frugt, yoghurt, plante-baserede retter, smoothies, pandekager og hjemmelavede vafler lavet af lokale råvarer.
Det koster normalt 185 kroner at bruge Scandics morgenmads-buffet. Via Too Good To Go kan man kan en brunch-boks for 39 kroner.
I anledning af Danmarks Nationale Madspildsdag er boksene imidlertid helt gratis på søndag.
Scandic kæden af hoteller har arbejdet sammen med Too Good To Go siden 2017. I perioden siden da er over 135.000 måltider blevet reddet fra at ryge ud med køkken-affaldet.
Hvis man er interesseret i gratis hotel-morgenmad, skal man som nævnt reservere en brunch-boks via Too Good To Go app’en.
Det sker ved hjælp af en gratis værdikupon, der kun kan benyttes på søndag den 29. september. Koden til kuponen er ”Scandic-Brunchboks”.
Til sidst en lille guide til, hvordan man aktiverer sin værdi-kupon i Too Good To Go app’en:
- Klik på Profil
- Klik på “Indstillinger”
- Klik på “Værdikuponer”
- Klik på “Tilføj værdikupon” og indtast koden Scandic-Brunchboks
- Reserver en brunchboks hos Scandic
- Vælg værdikupon som betalingsmetode
Too Good To Go blev grundlagt i København i 2016 med det formål at bekæmpe madspild hos hoteller, restauranter, supermarkeder, bagere osv.
På otte år er virksomheden vokset til over 100 millioner registrerede brugere og 170.000 aktive samarbejds-partnere i 19 lande i Europa og Nordamerika.
Too Good To Go har bidraget til at redde 350 millioner måltider fra at blive spildt. Det svarer til 891.000 undgået CO2 belastning….
(Indledningsfoto til artiklen: Too Good To Go)
Skriv et svar