Flyselskabernes organisation IATA vil puste nyt liv i lufttrafikken med et digitalt rejsepas. Det skal ikke kun indeholde de sædvanlige personlige data, men også dokumentation for Corona tests og vaccinationer mod den farlige virus.
Målet er, at rejsende fremover kan have det digitale pas liggende deres smartphone, som kan skannes trådløst i lufthavnen.
Det sparer tid ved check-in, pas- og toldkontrol. Samtidig undgår man, at dokumenter og papirer skal rækkes manuelt frem og tilbage mellem rejsende og kontrollører. Hver gang er der risiko for, at virus og bakterier følger med.
IATA’s topchef Alexandre de Juniac præsenterede det digitale pas ved en online presse-konference i Geneve i går.
Passet som sådan har været kendt som projekt i et stykke tid. Det nye er, at personlige Corona informationer nu også er inkluderet. Det skal gøre sundheds-tjek og karantæne bestemmelser i ankomst landene nærmest overflødige.
Netop karantæne-krav og forskellige restriktioner i de enkelte lande har været med til at lamme flytrafikken i det meste af 2020.
Folk er enten bange for at rejse på grund af smitte-risikoen, eller de gider ikke skulle igennem alle mulige besværlige procedurer, når de lander med et fly i et andet land.
IATA har fået udviklet en app til formålet, der skal være forløberen for det digitale rejsepas. British Airways får app’en til test inden nytår. I første kvartal af næste år kan også andre flyselskab få den stillet til rådighed.
Ud over pas-data vil IATA app’en indeholde sundheds-information i krypteret form:
I lufthavnen kan specielle skannere hente oplysningerne på brøkdele af et sekund og verificere, om den rejsende har de nødvendige Corona tests og vaccine ceritifikater, som er påkrævet for at komme på flyet eller ind i rejse-destinationen.
I 2019 rejste 4,5 milliarder mennesker med fly. I år har der indtil vindere kun være 1,8 mia. De t har givet flyselskaberne et tab på over 118,5 milliarder dollars…,
(Indledningsfoto til artiklen: Jaimie Harmsen / Unsplash)
Skriv et svar