Færøerne bliver det næste land, som vil have turister til at punge ud med penge til at beskytte områdets sarte natur for nedslidning fra udenlandske besøgendes sneakers og vandrestøvler.
Fra oktober 2025 indfører Færøerne derfor en turistskat. Den bliver bl.a. opkrævet på hoteller og krydstogtskibe.
Afgiften blev ni euro eller 65 danske kroner for krydstogtgæster, mens turister på hoteller og andre overnatnings-steder skal betale 20 kroner pr. døgn. Dog maksimalt 200 kroner.
Alle pengene skal gå til en ny færøsk natur-bevarings-fond, der skal uddele penge til miljø-projekter og initiativer til at imødegå nedslidning af naturen.
Sidste år havde Færøerne 130.000 udenlandske turister. Heraf kom de knap 50.000 fra krydstogtskibe.
Ligesom Island oplevede det for nogle år siden, er Færøerne lige nu blevet trendy at rejse til. Ikke mindst blandt amerikanere….
(Indledningsfoto til artiklen: Mikkel Wejdemann / Pixabay)
Skriv et svar