Et af de tydeligste tegn på, at et jetfly bevæger sig højt over ens hoveder, er kondens-striberne.
De opstår, når forurenings-partikler fra jetmotorer forener sig med små vanddråber, der så igen fryser til iskrystaller.
Klima-aktivister har kritiseret de hvide striber, som både passagerfly og militærfly efterlader som tegn på, at de har været forbi.
Om – og i hvilket omgang – kodens-striber opstår, afhænger bl.a. af luft-temperatur, luft-fugtighed, flyets rute og flyvehøjde.
Derfor har det ikke været nemt for flyselskaber at reagere på kritikken. Slukke for jetmotorerne kan de ikke, så længe der ikke findes alternativer som el- eller brint-drevne flymotorer.
Nu viser ny forskning fra Tyskland, at langvarige kondens-striber kan undgås ved at ændre flyvehøjden en smule.
Hvis det er korrekt, kan man måske tage et vigtigt skridt til at forringe lufttrafikkens klima-mæssige påvirkning.
Forskningen er foretaget hos Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfart (DLR), der har arbejdet tæt sammen med Eurocontrols Maastricht Upper Area Control Center (MUAC).
Eurocontrol er mest kendt for sine flyveledere, der holder styr på det meste af luftrummet i det centrale Europa.
Undersøgelserne er foregået under Corona pandemien i 2021, hvor der kun var få fly i luften. Da tjekkede forskerne luftrummet over Benelux-landene og den nordvestlige del af Tyskland for kondens-striber.
Når vejrudsigterne så ud til at gavne dannelsen af striberne, lod forskerne nogle dage flyene bibeholde deres planlagte flyvehøjde. På andre dage blev de bedt om at flyve enten 660 meter højere eller lavere.
Ved hjælp af satellit-billeder kunne forskerne derefter analysere, om der var forskelle i striberne størrelse, tæthed og varighed.
Resultaterne afslørede, at man faktisk godt kunne undgå at ”male” striber på himlen ved at ændre flyvehøjde eller rejserute.
Ændringen har så til gengæld en anden ulempe: Flyene risikerer at bruge mere brændstof og dermed øge sin udstødning af CO₂ og andre gasser….
(Indledningsfoto til artiklen: DLR / Facebook)
Skriv et svar