Mallorca er en af de populære ferie-destinationer, som har beklaget sig over for mange turister – eller i hvert fald de forkerte gæster fra udlandet.
Sidste år talte Mallorcas lokale politikere og regionale regering for De Baleariske Øer meget om at bruge Corona pandemien til at udskifte og forbedre det normale publikum.
Bort med druk-folket og ind med turister, der interesserer sig mere for øens kultur og er villig til at lægge flere penge i kassen.
Siden har der været ret tavst i debatten om ”overturisme”. Sikkert fordi Mallorcas hoteller, restauranter og øvrige erhvervsliv har haft rigelig travlt med at skrabe penge ind, som var gået tabt efter et års nedlukning og fraværet af millioner af turister i det hele taget.
Noget ser der dog ud til at være sket. Mallorca har nemlig fået begrænset antallet af store krydstogt-skibe, der må ligge samtidig i Palma de Mallorcas havn.
Fra næste år er det kun tre ad gangen, og kun ét af skibene må være blandt de store af slagsen med over 5.000 passagerer ombord.
Mallorca er dermed den første spanske krydstogt-havn, der indfører sådan en begrænsning. Andre lande har allerede gjort det som f.eks. Kroatien med Dubrovnik.
Aftalen mellem Mallorcas regering, førende krydstogt-rederier og rederiernes internationale Clio organisation er en sejr for spanske miljø-forkæmpere.
I de senere år har de gang på gang protesteret mod den belastning af naturen, som de store krydstogt-skibe udgjorde. På den anden side har souvenir-butikker og restauranter på øen ikke villet miste indtægterne fra den lukrative krydstogt-business.
Nu er der fundet en enighed og et kompromis, som alle parter kan acceptere – skriver De Baleariske Øers regering i en pressemeddelelse.
Fra krydstogt-branchens side har rederierne Costa, Royal Caribbean, MSC, TUI Cruises og Marella Cruises deltaget i forhandlingerne….
(Indledningsfoto til artiklen: Marek Mucha / Pexels)
Skriv et svar