Det var ikke kun de 21.000 ansatte i verdens største ferierejse-koncern, som blev negativt berørt af Thomas Cook Groups konkurs den 23. september.
Også hele den spanske turist-industri blev ramt, viser nye analyser. Antallet af turister i det populære ferieland er faldet mærkbart på grund af de manglende Thomas Cook gæster fra især England og Tyskland.
I oktober faldt antallet af udenlandske turisters overnatninger med 2,0 pct. sammenlignet med samme måned i fjor. 30,5 millioner registrerede Spanien i årets tiende måned.
Ifølge det spanske statistik-kontor INE er det den største tilbagegang i 15 måneder. Tilmed var det anden måned i træk, at turismen gik tilbage i landet. I September var faldet dog kun 0,6 procent.
Thomas Cook konkursen ramte især De Kanariske Øer, Mallorca, Menorca og Ibiza. På Kanarerne faldt antallet af turister således med 8,0 procent, mens Mallorca kunne registrere en nedgang på 2,5 procent.
Sjovt nok gik udviklingen den præcist modsatte vej i Katalonien, der præges af uroligheder. Barcelona og omegn, der er Spaniens tredje-største turist-region, gik antallet af overnatninger fra udenlandske gæster frem med fire procent.
Den danske del af Thomas Cook – Spies – klarede sig sammen med sine nordiske søster-selskaber ud af konkursen uden skrammer på næsen.
Spies er siden købt op af den norske hotelkonge Petter Stordalen og har netop købt 12 af de spanske hoteller, der var mest populære hos nordiske charter-gæster….
(Indledningsfoto til artiklen:Carabo Spain / Pixabay )
Skriv et svar