Selvom New York hører til danskernes – og mange andre vest-europæeres – favoritter til en storby-ferie, er det bestemt ikke, der bryder sig om at by i byen med kælenavnet Big Apple i længere tid.
Byen New York og den tilhørende delstat af samme navn er faktisk det område, der har oplevet den største fraflytning af mennesker i USA i de seneste ti år.
Over 1,4 millioner mennesker har forladt New York siden 2008, viser nye tal fra USA’s svar på Danmarks Statistik – US Census Bureau.
Også solbeskinnede Californien og midtvesten staten Illinois med storbyen Chicago må registrere et stort fald i befolkningen. 912.000 forlod Californien og 865.900 Illinois.
Hvor new yorkerne så flytter hen? Well – de fleste tager til Florida. Desuden er New Jersey og North Carolina populære hos de mennesker, som tidligere boede i Big Apple.
Californiere flytter til gengæld til Texas, Nevada med Las Vegas eller staten Washington oppe i det nordvestlige hjørne af USA. Her hedder hovedstaden Seattle og er hjemsted for bl.a. Microsoft og Boeing.
Hvad der mon er forklaringen på den store udflytning – nærmest en exodus – fra New York, spørger nyhedstjenesten Bloomberg – og giver selv svaret. Det kan være de høje skatter og forureningen….
(Indledningsfoto til artiklen: Pexels)
Skriv et svar