Trods sin høje alder har dronning Elizabeth II en del problemer at håndtere lige for tiden.
Hendes husbond prins Philip ligger på sygehuset, og hendes barnebarn prins Harry er ved at forlade kongehuset helt med sin hustru Meghan.
Nu får dronningen nok en udfordring. Hendes foretrukne fly til de kortere og mellemlange distancer bliver nemlig sendt på pension efter over 36 års tro tjeneste.
Det engelske flyvevåben Royal Air Force skal nemlig spare. Det går bl.a. ud over de fire Bae 146 passagerfly, som Eskadrille 32 har stationeret i den militære Northolt lufthavn nordvest for London.
To af disse små og højvingede fly er indrettet med en særlig VIP kabine, der er forbeholdt medlemmer af det britiske kongehus. Engang imellem får også landets premier minister lov til at låne et af flyene.
Kongehusets medlemmer rejser normalt flyttigt, men begrænser i øjeblikket sine eksterne aktiviteter på grund af Corona pandemien.
Dronning Elizabeth er den eneste af de kongelige, der aldrig flyver med almindelige rutefly. Kun privatfly som Bae 136 eller større passagerfly fra det britiske flyvevåben.
Også, når det gælder andre trafikmidler, foregår det eksklusivt. Hun har f.eks. sit eget kongelige tog, og hun bruger ofte special-indrettede helikoptere.
Ifølge den britiske avis ”Daily Mail” er hun allermest glad for at blive transporteret i helikopter. Ud over naturligvis i Rolls-Royce til de officielle ting og Range Rover til de private rundt om på slottene.
Gennem årene har de små og buttede Bae 146 fly været hyppige gæster i lufthavne verden over. Også i de danske. SAS har bl.a. haft fire eksemplarer i perioden fra 2006 til 2018.
I den kongelige udgave har BAE 146 kun plads til mellem 19 og 26 passagerer, der har god plads at strække benene på. I de typiske rutefly versioner er der op til 100 sæder.
36 år gamle jetfly bruger forfærdelig meget brændstof og er samtidig dyre i vedligeholdelse. Derfor har Royal Air Force nu sparekniven fremme over for de to kongehus fly.
Vi kommer dog næppe se dronning Elizabeth knibe en tåre over tabet, sådan som hun gjorde helt offentligt, da kongeskibet ”Britannia” blev nedlagt i 1997.
Royal Air Force har bl.a. en stor og special-indrettet Airbus A330 parat, som både kongehuset og den engelske regering har adgang til. Dette fly fik sidste år en helt ny og glad lakering i britiske lande-kulører….
(Indledningsfoto til artiklen: Juergen Lehle / Wikimedia)
Skriv et svar