Efter to år med rejse-restriktioner i Danmark og nedlukning af de fleste populære skiferie destinationer, kan tusinder af skiglade danskere endelig se frem til at klikke skiene på igen i de næste par ugers vinterferie.
Danskere på skiferie betyder normalt også ekstra travlhed hos forsikrings-selskaberne. Alene hos Alm. Brand oplever man typisk flere hundrede kunder komme galt afsted på pisterne, hvor det blå sygesikringskort ikke hjælper ret meget.
”Det blå sygesikringskort er sjældent til megen hjælp i ski-områderne, fordi det som regel er private klinikker, der opererer dér,” forklarer Maria Bitsch. Hun er Skadechef, Person- og Specialskade hos Alm. Brand.
Rejseforsikringen er derfor en rigtig god idé, når man sidder i skiliften og gør sig klar til at drøne ned ad skipisterne.
”Skiskader kan komme i alle prislejer. De store skader med indlæggelse, operation og hjemtransport kan hurtigt ende på over 100.000 kroner, så det er vigtigt, at man har sin rejseforsikring i orden. Ligesom man tjekker sit skiudstyr inden afrejse, skal man også tjekke sin rejseforsikring for eventuelle begrænsninger,” advarer hun.
Maria Bitsch gør i den forbindelse opmærksom på, at man skal huske at have en ansvars-forsikring:
”Mange skader sker på tredje- og fjerdedagen, hvor man måske er blevet lidt mere overmodig. Det kan hurtigt ende galt, og uden en ansvarsforsikring ender man med ikke bare at have ondt i knæet, men også i pengepungen.”
Italien har således gjort en ansvarsforsikring til skituristerne til et krav, mens man i Østrig på nuværende tidspunkt blot anbefaler det.
Her er til sidst fem ting, man bør have styr på, inden skiene klikkes på:
Rejseforsikring
Det blå kort dækker ikke på privathospitaler. Hvis du har glemt rejseforsikringen, kan det blive en dyr affære, når uheldet er ude. Rejseforsikringen dækker udgifter til behandling efter en skade, når du kommer hjem.
Rejseforsikring, der dækker Covid 19
Selvom restriktionerne er ophævet i Danmark, er Corona-smitten stadig i blandt os. Det er derfor en god idé at tjekke, om man har en rejseforsikring med Covid-19-relateret dækning. Det kan blive aktuelt, hvis rejsen f.eks.bliver aflyst eller ødelagt, fordi du enten selv er Corona-smittet, eller landet lukker for indrejse
Ansvarsforsikring
Når man står på ski, kan man også risikere at forvolde skade på andre. Er du skyld i en skade, kan erstatningen ende på mange tusinde kroner. Det er derfor altid vigtigt at have en ansvarsforsikring.
Skidækning
Hvis du skal være på den sikre side, skal du – ud over en rejseforsikring – også tegne en skidækning, der dækker alle ski-relaterede skader.
Kør-selv-ferie og restriktioner
Hvis du skal på kør-selv-vinterferie, er det vigtigt, at duholder øje med de enkelte landes indrejseregler. De ændres hele tiden, så der kan komme nye restriktioner og krav med kort varsel….
(Indledningsfoto til artiklen: Banff Sunshine Village / Unsplash)
Skriv et svar