Den internationale flytrafik gik nærmest helt i stå i 2020, da Corona pandemien invaderede verden.
Samtidig oplevede flyselskaber og lufthavne, hvad de selv beskrev som ”det værste år i historien.”
Ifølge flyselskabernes branche-organisation IATA faldt det globale passagertal med 60 procent i 2020, mens selskabernes omsætning styrtdykkede med næsten 70 procent.
Fire år senere ser situationen helt helt anderledes ud, selvom branchen stadig mærker små eftervirkninger efter Covid-19 dagene.
Her i 2024 regner IATA således med, at næsten fem milliarder mennesker vil købe en flybillet. Mere præcist 4.960.000.000.
Det vil være en ny rekord og 400 millioner flere end i 2019, der var den civile lufttrafiks hidtil bedste år nogensinde.
Også omsætningen vil nå nye højder i år – nemlig næsten en billion dollars eller ca. syv billioner danske kroner.
Trods de mange penge i indtægter bliver overskuddet dog beskedent. 27,4 milliarder dollars eller hvad der svarer til 6,14 dollars – ca. 43 kroner – pr. passager i gennemsnit. Det er mindre end, hvad en kop cappuchino koster på en café mange steder i verden!
De nye tal for IATA’s general-direktør, englænderen Willie Walsh, til at understrege, at fly-industriens store vigtighed i at forbinde verden:
”Med næsten fem milliarder forventede passagerer iår har menneskets behov for at fly aldrig været større,” siger han.
”Den globale økonomi er også afhængig af flyfragt, der leverer 8,3 billion dollars i handel. Med andre ord er luftfart vital for menneskets og samfundenes ambitioner og rigdom,” understreger Willie Walsh.
Han var i mange år topchef for British Airways og flyselskabs-gruppen IAG, inden han kom i spidsen for IATA – International Air Transport Association….
(Indledningsfoto til artiklen: Tim Gouw / Pexels)
Skriv et svar