Vi vidste jo godt, at sociale medier er en helt uundværlig ting i hverdagen.
De fleste af os besøger Facebook, Instagram, Linkedin, Twitter, Messenger eller Snapchat flere gange om dagen for at tjekke nyheder, andres indlæg eller for at sætte vores eget lille personlige aftryk ude i den digitale verden.
Alligevel kommer det nok som en lille overraskelse for mange, hvor stor en betydning sociale medier har i valget af vores rejser.
En ny undersøgelse fra rejse-portalen Opodo afslører, at en tredjedel af os vælger vores feriemål ud fra Instagram.
Opodo bruges hvert år af 18 millioner rejsende. De har via online platformen adgang til over 610 flyselskaber, over 1,1 millioner hoteller og 7.000 kontorer med bil-udlejning.
Instagram er nummer ét
Hvor vi tidligere kiggede annoncer fra rejsebureauerne eller pløjede papir-baserede kataloger i bunkevis igennem, henter vi i dag inspiration til ferie på internet.
Desuden vælger flere og flere mennesker rejsemål efter, om det gør sig godt på Instagram. Har det gode billed-muligheder, som vi kan dele via det sociale medie.
Det næstbedste efter selve ferien er jo at kunne vise andre, hvor man er på rejse. Kan man så få lov til at prale lidt og måske smukkesere sine fotos lidt i forhold til ferien, er det bare ekstra godt.
Det gør 44 pct. af de ferie-rejsende, der bruger Instagram. Omvendt siger 50 pct, at de ikke kunne drømme om at forskønne deres rejsefotos.
Ifølge den nye undersøgelse, som analyse firmaet OnePoll har lavet for Opodo.dk, er mænd mest ivrige efter at finde feriebilleder og hashtags, inden rejsemålet vælges. Det gør 34 pct. af mændene, men kun 28 pct. af kvinderne.
Hver femte synes, at feriefotos i sociale medier er for pralende. 28 pct. mener, at fotograferne ikke virkeligt nyder deres ferie, mens 33 pct. tror, at de har en fin tid i udlandet eller i sommerhus.
De 20 mest fotograferede feriemål
Rejse-portalen Opodo har også fundet ud af, hvilke ferie-motiver der er de mest populære på Instagram. Det er landskaber og flotte udsigter.
De bliver fotograferet af næsten halvdelen af de adspurgte (48 pct). Meget ofte som selfies med de ferie-rejsende forrest og det flotte landskab i baggrunden
Populære er også Instagram fotos fra sight seeing ture (31 pct) og strand (27 pct). Kun ni procent siger, at de slet ikke deler feriebilleder i de sociale medier.
Men kan I så gætte, hvilke konkrete motiver der er de mest populære til feriefotos på Instagram. Her er Top-20 over turistbillederne:
- Central Park i New York – 6,6 mio. billeder poster
- Eiffeltårnet i Paris – 5,9 millioner
- Las Vegas The Strip – 4,7 mio.
- Broadway I New York – 4,6 mio.
- Times Square i New York – 3,8 mio.
- Venice Beach i Los Angeles – 3,6 mio.
- Burj Khalifa i Dubai – 3,3 mio.
- Grand Canyon i Arizona – 3,3 mio.
- Big Ben i London – 3,0 mio.
- London Eye pariserhjul – 2,9 mio.
- Brooklyn Bride i New York – 2,8 mio.
- Louvre i Paris – 2,78 mio.
- Key West i Florida 2,76 mio.
- Notre Dame i Paris – 2,7 mio.
- Golden Gate i San Francisco – 2,6 mio.
- Niagara Falls i Canada og USA – 2,53 mio.
- Empire State Building i New York – 2,51 mio.
- Colosseum i Rom – 1,5 mio.
- Great Barrier Reed i Australien – 0,68 mio.
- Brandenburger Tor i Berlin – 0,48 million
Skriv et svar