Forskellen på Corona problemet i Finland og i resten af Europa er fortsat så graverende, at regeringen i Helsinki har besluttet at forlænge sit indrejse-forbud for udlændinge frem til den 13. december.
Hvis f.eks. danskere vil flyve til Finland, skal de regne med at blive sendt i 10 dages karantæne ved ankomsten. Ikke lige en god start på en ferie i det smukke land.
Af samme grund giver det danske udenrigsministerium Finland en orange status, hvor alle rejser frarådes til. Det lave smittetryk kvalificererer ellers landet til et ufarligt gult niveau.
Man slipper for karantænen, hvis man kun bruger Finland til transit. Altså skifter fly i Helsinkis lufthavn for at rejse videre til f.eks. Asien.
Finland har desuden sær-aftaler med sine nabolande Sverige og Norge, så pendler-trafikken hen over grænserne fortsat kan foregå.
Finnerne har i øjeblikket Europas laveste smitte-værdier for Corona. Dem vil landet gerne beholde og isolerer sig derfor ret kraftigt oppe i det nordøstlige hjørne af vores verdensdel.
Isolationen er dog en dyr affære. Finland har f.eks. en stor turist-industri i november og december, fordi landet hævder, at det er hjemsted for den rigtige julemand….
(Indledningsfoto til artiklen: Myriams-Fotos / Pixabay)
Skriv et svar