Finnerne har isoleret sig oppe i det nordligske hjørne af Europa og kræver, at indrejsende fra udlandet går i karantæne. Det gælder også danskere. Derfor fraråder Udenrigsministeriet at tage til Finland, medmindre rejsen er vigtig og nødvendig.
Isolationen og andre landes stramning af deres rejse-restriktioner er også gået ud over Finnair, der må aflyse to af tre planlagte afgange i oktober.
Som situationen ser ud i dag, vil Finnair kun gennemføre 70 til 80 daglige flyvninger. Planen lød ellers på omkring 200. Sidste år i oktober havde Finnair 350 afgange om dagen.
“Vi vil prøve at vedligeholde de vigtigste flyforbindelser til Finland fra Europa og vores største destinationer i Asien. Nye rejse-restriktioner gør det imidlertid umuligt for os at køre med det trafik program, vi tidligere har offentliggjort,” siger Ole Orver. Han er Finnair Chief Commercial Officer.
Finnair vil servicere 42 destinationer i oktober, men antallet af afgange vil blive skåret ned på næsten alle ruter. Nye planlagte rute-åbninger i oktober er udsat.
Finnair vil fortsætte med at holde sine ruter til Tokyo, Seoul, Hog Kong og Shanghai åbne. Det samme gælder ruten til kinesiske Nanjing, der gennemføres i september og oktober….
(Indledningsfoto til artiklen: Anne Nygård / Unsplash)
Skriv et svar