Fra den 1. juni introducerer Finnair en ny Superlight flybillet på ruter I Europa.
Den ændrer bl.a. den tilladte baggage og skal dermed løse nogle af de udfordringer, som det finske flyselskab har med at overholde tiderne.
Med Superlight vil Finnair forhindre, at nogle rejsende tager alt for meget håndbagage med ombord. Det er både til gene for andre passagerer og kan forsinke flyets adgang, fordi det tager længere tid at få alle folk på plads i sæderne.
Finnairs nye Superlight erstatter selskabets nuværende Economy Light billetter. Den tillader kun, at passageren kan have et enkelt stykke bagage med, og det skal kunne placeres under sædet.
Eventuelle indkøb i lufthavnen tæller med i bagage-mængden. Ekstra plastik-poser skal også finde plads under passagerens sæde.
Undtaget er medlemmer af Finnairs Plus program, der flyver på en Superlight billet. De må også tage en enkelt kabine-kuffert med på turen – ud over tasken under sædet.
”Punktlighed er meget vigtig for vores kunder. Med de nye ændringer regner vi med at få en mere gnidningsfri boarding, afgange til planlagt tid og en i det hele taget mere komfortabel flyvetur til alle ombord på flyet,” forklarer Ole Orvér. Han er Chief Commercial Officer hos Finnair.
Orvér tilføjer, at flyselskabet også vil holde strengere øje med passagerers håndbagage ved check-in i lufthavnene.
Har de for meget med, skal der betales for den ekstra bagage, som vil blive tjekket ind og anbragt i flyets lastrum sammen med større kufferter.
Light billetter med tilladelse til både et styk håndbagage i overskabet og et under sædet vil fortsat være standard på Business Class i Europa og i Economy på de lange inter-kontinentale ruter.
Business Class kunder hos Finnair slipper dog ikke for nedskæringer i baggage-mængden. Fremover skal der betales ekstra for f.eks. golf-tasker og ski-udstyr,
(Indledningsfoto til artiklen: Nimu / Unsplash)
Skriv et svar