For et år siden vakte Hertz opsigt, fordi selskabet som den første store bil-udlejer markerede en satsning på elbiler.
Dengang fortalte Hertz, at man havde bestilt 100.000 Tesla 3 elbiler, der skulle leveres til Hertz udlejnings-butikker inden udgangen af 2022.
I dette forår fulgte Hertz så op med at købe 65.000 Polestar 2 elbiler, som især skulle lejes ud til turister og andre kunder i Europa.
Nu følger Sixt så op med en lige så stor ordre, men den tyske bil-leje-gigant køber op helt andet sted. Sixt har nemlig bestilt 100.000 elbiler hos den kinesiske fabrikant BYD, der knap nok er rullet ud på de europæiske veje endnu.
Med over en million eksemplarer fra januar til august 2022 er BYD – Build Your Dreams – verdens største fabrikant af elbiler.
BYD vil bruge aftalen med Sixt som en døråbner til Europa. Inden årets udgang skal limousinen Han, den store SUV Tang og den lille SUV Atto 3 præsenteres i vores del af verden.
Den første levering af flere tusinde BYD elbiler til Sixt skal ske inden jul. Den skal udlejes via Sixt’ butikker i Tyskland, Frankrig, Holland og Storbritannien. Samtlige elbiler skal stå klar hos Sixt senest i 2028.
For nylig meddelte Sixt, at man ville øge andelen af elbiler i sin flåde ”markant.” Frem til 2030 skal mellem 70 og 90 procent af alle lejebiler køre elektrisk. Dertil kommer, at Sixt vil opbygge sin engen infrastruktur med lynladere….
(indledningsfoto til artiklen: Ralf Roletschek / Wikimedia)
Skriv et svar