Passagerer gider ikke at kede sig i ventetiden før deres flyafgang. De vil have gode oplevelser, når de skal bruge tid i Danmarks største lufthavn.
Den populære TAX FREE butik i Københavns Lufthavn har derfor åbnet et nyt interaktivt oplevelses-univers i dag.
Det skal bruges til at præsentere lokale og internationale mærkevarer som del af et tema-baseret område.
Den første hovedperson i det nye univers er det danske solbrille-brand James Ay.
Det sker sammen med Absolut Vodka, Talisker whisky, det ligeledes danske solbrille-mærke MessyWeekend samt parfumer fra Narciso Rodriguez. De flytter ind i de kommende uger.
De to solbrille-fabrikanter er langt fra de første danske brands, der har indledt deres internationale rejse i Københavns Lufthavn. Andre eksempler er Joe & The Juice kæden eller Rudolph Care.
Det karakteristiske ved James Ay er, at mærkets solbriller er fremstillet af plante-baserede bio-acetat materialer.
”I lufthavnen satser vi meget på at tilbyde vores passagerer en oplevelse ud over det sædvanlige. Det kan f.eks. være nye former for inter-aktion og inspiration mellem brands og kunder,” forklarer Åsa Söderberg. Hun erHead of Sales & E-commerce i Københavns Lufthavne.
Også tidligere har Danmarks største lufthavn haft succes med at skabe nye oplevelser:
Det var f.eks. en pop-up butik for det franske modemærke Chanel, der rådede over et særligt ”Made in Denmark” område i TAX FREE, hvor 30 danske brands blev præsenteret.
Københavns Lufthavn (CPH) på Amager er en af Europas ældste. Den huser over 700 virksomheder med i alt 16.500 ansatte og er dermed et af landets største arbejdssteder….
(Indledningsfoto til artiklen: Københavns Lufthavn)
Skriv et svar