Lavpris-selskaber gør alt, hvad de kan for at presse flere passagerer i samme fly. Jo flere gæster ombord – desto større chancer er der for at tjene penge på en flyvning.
Europas største i lavpris – Ryanair – er et skole-eksempel på, hvordan man gør:
Som storkunde hos Boeing fik Ryanair amerikanerne til at presse otte ekstra sæder i en Boeing 737 Max uden at forstørre kabinen.
Resultatet er den særlige 737 Max-200 variant, hvor sæderne står endnu tættere end normalt. Det ene toilet ombord er droppet, og flyets i forvejen lille køkken er skrumpet yderligere.
Snart kan Airbus tilbyde det samme til alverdens lavpris-selskaber. Hjælpen kommer fra den store tyske sædefabrikant Recaro.
Dét firma kender mange fra dyre specialsæder til sportsvogne. Tyskerne kan dog meget andet, når det gælder om at sidde godt. Recaro har nemlig også en stor business i flysæder og på det seneste også i børnesæder og i stole til computer-gamere.
Recaros nye X-Tend opfindelse sørger for, at antallet af sæder i en Airbus A320neo til de korte og mellemlange distancer øges fra normalt 188 til 194. Vel at mærke, når flyet udelukkende har Economy Class ombord.
X-Tend sædet udnytter den udvidede plads, som sikkerheds-bestemmelserne foreskriver ved flyenes nødudgange. Den skal være mindst 33 centimeter bred.
Den ekstra plads er naturligvis fin for de passagerer, som er så heldige at få et sæde ved nødudgangen. Til gengæld er den tabte penge for flyselskaberne.
Det nye X-Tend sæde placeres ved nødudgangene over flyets vinger, som normalt ikke må være blokeret. Det betyder, at flyet får en ekstra sæderække- altså seks passagerer oveni.
Blokeret er nødudgangen kun, når der sidder passagerer i X-Tend sæderne. Når de rejser sig, klapper den forreste del af stolen ned i gulvet og efterlader den plads, som er nødvendig i krise-situationer.
Ulempen ved X-Tend sædet er så, at passageren må klappe forreste del af sædet manuelt op, når han eller hun har forladt for f.eks. at gå på toilettet.
I dag er der forskelle på, hvor mange sæder hvert flyselskab presser ind i Airbus’ mest populære model Airbus A320neo.
Oppe i den høje ende befinder sig bl.a. det engelske lavpris-selskab easyJet med 186 eller filipinske Cebu Pacific med 188.
Sidstnævnte kalkulerer med, at den gennemsnitlige filipinske passager er noget mindre end en europæer og derfor kan klare sig med mindre plads.v
Fremover kan begge disse flyselskaber glæde sig over, at de kan sælge seks ekstra sæder, hvis de altså installerer Recaros nye klapsæde i deres fly….
(Indledningsfoto til artiklen: Call me Fred / Unsplash)
Well, now there's a way to trim exit row legroom and maintain egress ratings. @recaro_as has a design where the smaller pan has a flip up for support when seated, then it auto flips out of the way when you stand up. Allows max capacity seating. #paxex #aix2023 pic.twitter.com/slyDG7hMPV
— Seth Miller (@WandrMe) June 5, 2023
Skriv et svar