Efterhånden er det en videnskab for viderekomne at finde ud af bagage-reglerne hos flyselskaberne.
Normalt beskyldes Ryanair for at være europa-mester i at ændre priser og størrelser på de kufferter, tasker og andet habengut, man må tage med på sin rejse.
Men nu strammer SAS og det store øst-europæiske lavpris selskab Wizz Air også på sin bagage politik.
Ifølge Trends & Travels søsterblog Finalcall.travel vil SAS fra i dag den 11. oktober prøvekøre en ny dynamisk prissætning for bagage på en række udvalgte ruter.
Proceduren er, at priserne stiger, jo tættere man kommer på afgangs-tidspunktet. Den laveste bagage pris får man, hvis man booker senest otte dage før rejsen. Dyrest blivet det, når man venter til efter check-in 22 timer før afgang.
SAS’ prøve-periode kører frem til den 15. december, og det er nok en god idé at undersøge bagage-reglerne inden afrejsen.
De faste priser for et ekstra stykke bagage er nemlig meget forskellige hos SAS. Både når det gælder billet type, flyrute og tidspunkt, hvor man booker sine kufferter. I kan se en oversigt her,
Samtidig melder Europas hurtigt voksende lavpris-selskan, Wizz Air, at man indfører nye bagage regler fra 1. november.
De nye regler minder meget om Ryanairs: Større bagage må ikke tages med i kabinen, medmindre man betaler ekstra for det.
Ifølge Wizz Air vil alle passagerer fortsat kunne tage ét stykke bagage gratis med, som må fylde maksimalt 40 gange 30 gange 30 centimeter.
Har man en kabine trolley på typisk 55 gange 40 gange 23 centimeter, skal man have en billet med Priority Booking for at få kufferten med i kabinen. Alle andre skal betale syv euro for bagagen, der højst må veje 10 kilo.
Wizz Air bruger samme begrundelse for ændringerne som konkurrenten Ryanair. Passagerer med bagage i kabinen kan forsinke fly-afgangen, og moderne fly har slet ikke plads i overskabene til, at alle har håndbagage med.
Hver tredje Wizz Air kunde rejser udelukkende med håndbagage. Hver syvende ønsker at få en trolley på hjul med i kabinen – og hver tredje passager booker en rejse på mellem én og tre dage.
Wizz Air flyver til og fra flere danske lufthavne. Det polsk-ungarske lavpris selskab har i øjeblikket 104 Airbus fly, der servicerer i alt 143 destinationer i 44 lande….
Skriv et svar