Det er ikke kun om sommeren og i højsæsonen, hvor danske sommer- og feriehuse er godt fyldte med ejere eller gæster.
Flere og flere vælger at holde efterårs-ferie i sommerhus, hvor det især er de korte ophold, der vil frem.
Det viser nye tal fra en af landets største feriehus-udlejere NOVASOL, der kan mærke en stærkt øget interesse fra både danske og tyske kunder.
I oktober er antallet af danske gæster i sommerhus således steget med hele 19,5 procent, mens der kommer 10 procent flere feriegæster fra Tyskland i forhold til sidste år.
Efterspørgslen fortsætter også ind i november, hvor NOVASOL kan se en fremgang på 11 procent af danske lejere og ni procent af tyske.
Denne trend kommer dog ikke helt overraskende:
En aktuel analyse fra det store feriehus udlejnings-bureau afslører nemlig, at 17 procent af danskerne gerne vil tage i sommerhus i efteråret.
Særligt de ældre generationer vælger denne årstid. Blandt de 66- til 75-årige er det 26 procent og hos de over 76-årige hele 30 procent.
”For mange handler ferien om at tage en pause fra hverdagen og få tanke ny energi i en afslappet og fredfyldt atmosfære. Det kan man bedre i efterårsferien end om sommeren, hvor der er er meget mere travlt i sommerhus-områderne,” forklarer Kenn Rasmussen. Han er vicedirektør i NOVASOL.
”Om efteråret kan man også opleve naturen i smukke farver og f.eks. samle svampe i skolen, hygge foran brændeovnen eller udforske lokale høstmarkeder,” fortsætter han.
Desuden er der kommet langt flere huse på markedet, der kan bruges hele året. De kan have betydning for den markante stigning i ferie-udlejningen her i oktober.
Hvor feriehuse typisk lejes for længere perioder i højsæsonen om sommeren, går udviklingen om efteråret mod kortere ophold.
I oktober har NOVASOL f.eks. en stigning på 61 procent i korte ferier på én til fem dage hos bureauets danske gæster. Blandt de tyske sågar 85 procent.
Denne tendens fortsætter ind i november, hvor bureauet har 13 procent flere danske bookinger og 10 procent flere tyske end i 2023….
(Indledningsfoto til artiklen: NOVASOL)
Skriv et svar