Hvis I skal med fly til og fra Tyskland i morgen tirsdag, må I regne med betydelige forsinkelser og i værste fald aflysninger af afgangene.
Lufthavnenes sikkerheds-ansatte, der er organiseret i fagforeningen Verdi strejker nemlig igen for at kæmpe sig til højere løn. I sidste uge var flere tyske lufthavne også ramt at arbejdsnedlæggelser.
I morgen vil strejkerne gå ud over lufthavnene i Frankfurt, Berlin, Hamborg, Bremen, Hannover, Düsseldorf, Stuttgart og Köln / Bonn. Storlufthavnen i München, som var ramt i sidste år, ser ud til at slippe i denne omgang.
Omkring 25.000 sikkerheds-medarbejdere deltager i strejkerne, der førte til mange aflysninger sidste gang. Tilsyneladende fik den ikke de stridende parter tilbage til forhandlingsbordet.
I Tysklands største lufthavn i Frankfurt bliver det ikke muligt for passagerer at stige på fly. Kun transit-passagerer bliver serviceret, så de kan flyve videre med et andet fly.
I Berlin siger en talsmand for BER lufthavnen, at man indstiller sig på betydelige indskrænkninger i lufttrafikken tirsdag,
Tjek med dit flyselskab eller rejsebureau, om dit fly til Tyskland går på vingerne, inden du tager i lufthavnen i morgen….
(Indledningsfoto til artiklen: Alexandr Podvalny / Pexels)
Skriv et svar