I går reddede den østrigske regering ikke kun sit nationale flyselskab Austrian med en støttepakke på 600 millioner euro – ca. 4,5 milliarder kroner.
Østrigs kansler Sebastian Kurz forlangte samtidig, at flybilletter skal blive dyrere fremover.
Landet ændrer beskatningen på flyrejser, så de mest forurenende bliver forholdsmæssig dyrere. Desuden vil der ikke længere blive solgt super-billige billetter til dumping priser.
De nye regler ventes at gå særlig hårdt ud over lavpris-selskaberne, der i de senere år har overtaget en stadig større del af flyrejserne til og fra Østrig.
Det gælder både Østrigs eget Lauda selskab, der i dag er ejet af Ryanair. Men måske sigter loven mere mod ungarske Wizz Air, der har udbygget Wiens lufthavn til en af sine vigtigste.
I øjeblikket betaler flypassagerer i Østrig 3,50 euro i miljø-skat for korte flyrejser. Afgiften er 7,50 euro for mellem-distancerne og 17,50 euro for de lange. Fremover skal skatten være på12 euro alle flyrejser.
Østrigerne har dog indført en vigtig undtagelse: Flyveture på under 350 kilometer skal koste 30 euro i afgift. Dermed vil regeringen tvinge en større del af landets indenrigs flytrafik over på andre, mere miljø-rigtige transportformer som f.eks. eldrevne tog.
Østrig ændrer samtidig reglerne for de afgifter, som flyselskaberne betaler for at starte og lande i landets lufthavne. Disse afgifter skal i fremtiden beregnes ud fra de enkelte flys larm og forurening.
Nul dumping og 50 pct. mindre CO₂
Den største ændring er dog Østrigs nye ”anti dumping” regel. Den vil betyde, at man ikke længere kan købe flybilletter til under 40 euro – ca. 300 kroner.
Målet skal dels være at fremme mere klima-venlig passager-flyvning. Dels at sikre flyselskabernes ansatte bedre arbejds-betingelser.
Ligesom i flere andre lande har Østrig haft en større debat omkring, hvorvidt lavpris-selskaberne giver deres medarbejdere lavere løn og dårligere ansættelses-betingelser end de ”normale” flyselskaber.
Med de nye tiltag vil Østrigs regering tage vigtige skridt til at reducere CO₂ belastninen fra indenrigs flyruter med 50 procent frem til 2030.
Den øgede miljø-bevidsthed skinner også igennem på Østrigs internationale flyruter. Her skal CO₂ belastningen ned med 30 procent i de næste 10 år.
Austrian fik redningskrans
Ligesom alle andre flyselskaber har Østrigs eget Austrian Airlines haft store økonomiske problemer som følge af Corona krisen.
De skal nu være ovre, efter at regeringen i Wien i går besluttede at give Austrian med en hjælpe-pakke på 600 millioner euro.
De 300 millioner bliver ydet som et lån fra en række østrigske storbanker og en statsgaranti fra regeringen. Derudover skyder den østrigske 150 million euro kontakt i selskabet. Det samme gør tyske Lufthansa, der formelt set er ejer af Austrian.
Det østrigske flyselskab skal til gengæld for nødhjælpen arbejde for, at korte flyruter skal flyttes over på toget. Dog kun, hvis der findes en brugbar jernbane-linie. Transporten til og fra Wiens lufthavn må heller ikke tage over tre timer.
Som ejer af Austrian skal Lufthansa samtidig garantere, at Wien fortsat skal fungere som en vigtig ”hub” – knudepunkt. Der skal således opretholdes direkte linier fra den østrigske hovedstad til alle Tysklands, Schweiz’ og Belgiens storbyer.
Ud over Austrian ejer Lufthansa nemlig både flyselskaberne Swiss ii Schweiz, Brussels Airlines i Belgien samt Eurowings og Air Dolomiti i Tyskland….
(Indledningsfoto til artiklen: Sarah Lötscher / Pixabay)
Skriv et svar