Den danske regerings mindre skrappe rejse-vejledninger kan tydeligt mærkes i Billund Lufthavn.
Da Corona krisen var på sit højeste, stod Danmarks næst-største lufthavn nærmest helt stille. Kun to flyselskaber fløj til tre destinationer, og de fleste maskiner, der startede og landede, transporterede cargo – ikke passagerer.
Nu ser situationen helt anderledes ud. Fra denne uge og i den nærmeste fremtid har Billund 11 flyselskaber, der betjener i alt 27 destinationer i ind- og udland.
Flyselskaberne KLM, Lufthansda, DAT, Wizz Air, Sun Air og Atlantic Airways er allerede i gang med flere afgange om ugen.
I dag følger Ryanair efter, og frem til midten af juni vil man også kunne rejse med SAS, Norwegian, Icelandair og Air Baltic fra lufthavnen i LEGO-byen,
”Flyselskaberne sad bare og ventede på Christiansborg. De var straks klart til at sætte ruter i gang, da regeringen lempede rejse-vejledningerne. Vi havde 100 direkte ruter i 2019. Snart er vi oppe på 30, så udviklingen går i den rigtige retning igen,” siger Jan Hessellund. Han er adm. direktør for Billund Lufthavn.
Han forklarer samtidig, at sommeren vil være præget af rute- og lavprisfly. Charter-maskiner vil der færre langt færre af end normalt:
”Bravo Tours og Apollo har heldigvis annonceret flere charter-destinationer fra Billund. Vi forventer dog, at flere passagerer end normalt planlægger deres egne ferier i år. De vil i stedet bruge rutefly til storbyer og sol-destinationer,” vurderer Jan Hessellund.
Som andre danske lufthavne har Billund indført maske-tvang. De skal bæres både før, under og efter flyveturen….
(Indledningsfoto til artiklen: Billund Lufthavn)
Skriv et svar