
Det kan godt være, at hundrede-tusinder af danskere tager sydpå for at fejre påsken under varmere himmelstrøg,.
Det tyder prognoserne på fra f.eks. Københavns Lufthavn og meldinger fra flere store charter-rejse-bureauer, der melder næsten alt udsolgt til påske.
Køber man ikke en pakkerejse, men tager flyet på egen hånd, kan det dog hurtigt blive en dyr løsning. Især, hvis man vil flyve på påskeferie til de mest populære destinationer.
Det viser en ny analyse, som den store dansk-baserede rejse-søgemaskine momondo.dk har foretaget.
Den afslører, at flybilletter til de mest eftertragtede påske-destinationer blevet op til 90 procent dyrere end for et år siden.
Det største prishop er til Santa Cruz på Tenerife med de nævnte 90 procent. Også Antalya i Tyrkiet eller Firenze i Italien er blevet meget dyrere – nemlig med henholdsvis 72 og 69 procent.
Overordnet set koster flybilletter i gennemsnit 20 procent mere end i påsken 2024. Det har dog ikke fået danskernes rejselyst til at falde.
Hos momondo er søgninger på flyrejser til internationale destinationer i påsken steget med 27 procent sammenlignet med sidste år.
På grund af de store prisstigninger anbefaler momondo derfor, at danskere kigger efter alternative destinationer sydpå til påskeferien. Man kan stadig finde steder, hvor man får meget mere for pengene.
At mange allerede har gjort det, kan momondo se på, at søgninger på påskerejser til Split i Kroatien og Riga i Letland er steget med imponerende 106 og 91 procent.
Andre gode pristilbud på flybilletter i påsken kan man f.eks. finde til Larnaca på Cypern. Her er billetprisen for en tur/retur rejse på Economy Class faldet med 14 procent – fra 4.299 kroner til nu 3.679.
Tilsvarende koster flyrejser til og fra Cairo i Egypten i år i gennemsnit 6.355 kroner tur/retur, hvor man måtte betale 7.400 kroner i påsken sidste år….
(Indledningsfoto til artiklen: Etienne Jong / Unsplash)
Skriv et svar