
De fleste store nødhjælps-organisationer har travlt med at indsamle penge for at hjælpe de mange tusinde mennesker, der står uden hjem efter sidste uges voldsomme jordskælv i Asien.
Hårdest ramt er Myanmar, hvor de seneste tal taler om mindst 3.300 dræbte i landet, der indtil 1989 hed Burma.
Jordskælvet den 28. Marts havde en styrke på 7,7 på Richter-skalaen og var det værste siden 1912 i det fattige land. Et efter-skælv på 6,4 fulgte kort efter.
Med et utraditionelt initiativ har kabine-personalet hos easyJet besluttet at indsamle penge hos passagererne ombord på alle fly fra Englands største lavpris-selskab.
Danskere vil også opleve indsamlingen, hvis de tager med easyJet på et af flyselskabets fire ruter til og fra Københavns Lufthavn.
easyJet oplyser, at indsamlingen begyndte i går den 5. marts og vil fortsætte indtil den 6. maj. Pengene går ubeskåret til UNICEF´s nød-arbejde i Myanmar.
Nødhjælpen omfatter bl.a. forsyning af medicin, adgang til rent vand, beskyttelse af børn, psyko-social support og nød-undervisning….
(Indledningsfoto til artiklen: Gabor Koszegi / Unsplash)
Skriv et svar