British Airways (BA) og American Airlines bliver de første store flyselskaber, der tager et digitalt sundheds-pas i brug hos deres passagerer.
Det sker fra den 4. februar, hvor BA vil prøvekøre det mobiltelefon-baserede pas på alle sine trans-atlantiske ruter mellem London og USA.
Nyheden ligger i app’en VeriFly, der kan samle alt fra flybilletter til visa, sundheds-data og COVID-19 test-resultater på ét sted.
VeriFLY er udviklet af det amerikanske softwarehus Daon, der er specialist i digitale identifikations-systemer. Daos’ apps bruges bl.a. af banker, teleselskaber, sundheds-sektoren, spil-industri og nu også flyselskaber.
American Airlines har haft VeriFLY i praktisk anvendelse siden november. Først på et par udvalgte ruter, men nu efterhånden på alle flyselskabets rejser til USA fra internationale destinationer.
Det digitale sundhedspas, der indeholder biometrisk identifikation, er nu så vel-afprøvet, at British Airways hopper med på vognen. BA og American er begge medlemmer af One World alliancen af flyselskaber.
”Selvom flyrejser er meget begrænsede for tiden, er det vigtigt, at vi ikke står stille som flyselskab. Vi skal finde nye og smarte metoder til at hjælpe de mennesker afsted, som har ret til at flyve,” siger British Airways’ topchef Sean Doyle.
”Når verden genåbner efter Corona, bliver der brug for metoder, som gør det bekvemt og smertefrit at komme igennem de forskellige landes regler og krav for passagerer,” fortsætter han.
VeriFLY kan downloades til smartphones fra Apples App Store eller Googles Play butik:
Når brugeren har oprettet en sikker og krypteret profil i app’en, vil platformen opfordre til at lægge informationer om flyafgang, billet, visum og de seneste resultater fra en Corona test ind.
VeriFLY vil derefter sørge for at få informationerne verificeret hos myndighederne og svare brugeren med en simpel ”Pass” eller ”Fail” meddelelse.
British Airways vil sikre, at VeriFLY brugere vil få en ”fast track” vej gennem lufthavnen med specielle VeriFLY skranker til check-in….
(Indledningsfoto til artiklen: British Airways)
Skriv et svar