Plager dine børn dig om en tur til Walt Disney World, eller I trænger til sol på kroppen, mens vinteren raser i Danmark, åbner WOW air nu en ny mulighed.
Fra den 18. december åbner det islandske lavpris selskab en ny sæsonrute til Orlando i Florida. Introduktions-prisen fra København er 799 kroner.
De fleste, der rejser fra Danmark til Florida, har en mellemlanding undervejs. Det er også tilfældet med WOW air, som flyver via Keflavik lufthavnen i Island.
Her garanterer WOW nu en ventetid til flyskift på maksimalt to en halv time på udrejsen fra København og en time og 45 minutter på turen hjem.
Det er kortere tid end hos andre flyselskaber i andre lufthavne, hævder WOW air. Desuden er Keflavik så tilpas lille, at man ikke skal navigere rundt melle flere terminaler og mange gates.
En transfer mellem to lufthavne, som man kan komme ud for nede i Europa, kan heller ikke ske på WOW airs ruter. Island har nemlig kun denne ene internationale lufthavn.
Orlando bliver lavpris-selskabets destination nummer 16 i Nordamerika. Den nye rute er kun åben i vinter-halvåret fra den 18. december til og med tredje uge af april. WOW air betjener den tre gange om ugen.
Florida får hvert år besøg af 40 millioner turister. Orlando er en af delstatens mest populære storbyer med attraktioner som World Disney World, Kennedy Space Center, Sea World og Universal Orlando Ressort.
WOW air flyver fra København – med en mellemlanding i Keflavik lufthavn til San Francisco, Los Angeles, Dallas, Washington D.C., St. Louis, New York, Pittsburgh, Boston, Cincinnati, Cleveland, Detroit, Chicago, Toronto, Montreal og nu også snart Orlando.
Fra den 6. december udvider WOW air også med Asien. Her bliver New Dehli i Indien den første destination.
Billetter til Orlando er i salg fra i dag på www.wowair.dk til 799 kr….
Skriv et svar