Klima, CO₂ belastning og renere transport-former vil uden tvivl være et af de vigtige debat-emner, når årets Folkemøde holdes på Bornholm i morgen torsdag og frem til og med lørdag.
Det norske lavpris-selskab Norwegian vil nu plante sin egen overskrift i forbindelse med Folkemødet, som har deltagelse af mange tusinde politikere, privatfolk, virksomheder og organisationer.
Mens Folkemødet varer, vil alt brændstof på Norwegians Boeing 737 fly mellem lufthavnene i København og Rønne være 100 procent fossilfrit. I hvert fald teoretisk.
Initiativet skal vise, at det allerede i dag er meget at reducere klima-aftrykket fra flyvninger drastisk ved hjælp af bio-baseret brændstof.
I samarbejde med olie-selskabet FCC & Shell Aviation får Norwegians fly til Bornholm hældt fossilfrit SAS brændstof på i Københavns Lufthavn. SAF står for ”Sustainable Aviation Fuel.”
SAF er brændstof, der er fremstillet af biomasse fra affald. Det kan f.eks. være brugt mad-olie og andet skrald fra fødevare-industrien.
Da SAF udelukkende bygger på bio-affald, reduceres klima-aftrykket med ca. 80 procent i forhold til konventionelt fly-brændstof. Det er ikke 100 procent forurenings-frit, men et stort skridt i den rigtige retning.
Norwegians Boeing 737 fly har heller ikke rent bio-benzin i tankene. Det kan de nuværende jetmotorer nemlig ikke håndtere endnu. Flyene bruger så stor en andel som muligt.
Til gengæld har Norwegian indkøbt den mængde SAF hos DCC & Shell Aviation, som svarer til forbruget på ruten, hvis alle selskabets fly havde 100 procent bio-brændstof ombord. Resten vil blive fordelt på Norwegians øvrige passagerfly ud og ind ad Københavns Lufthavn.
Den store udfordring fremover bliver at få lavet tilstrækkelig meget SAF. Produktionen i dag kan slet ikke følge med efterspørgslen, og manglen bliver endnu større, når flyselskaberne følger EU’s regler for en øget andel bio i tankene i de kommende år.
DCC & Shell Aviation ser SAF lavet af bio-affald som et vigtigt skridt i overgangen fra fossilt brændstof til fremtiden, hvor luftfarten vil flyve på brændstoffer af grøn brint. Den er helt forureningsfri og fremstilles ved hjælp af elektrolyse. Det kaldes også for Power-to-X (PtX)….
(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian)
Skriv et svar