I dag får danskere, der har betalt for meget i skat det seneste år, deres overskydende penge tilbage. Det drejer sig om tre af fire voksne danskere.
De fleste af retur-pengene går traditionelt til forbrug. Ny bil, nyt tv, nye møbler, frisk tøj eller en ferie rejse til udlandet.
Det sker nok også i år.
Derfor har den store rejse- og hotel-søgemaskine momondo.dk lavet en oversigt over, hvor langt man kan rejse for de forskellige beløb, der kommer tilbage fra Skat.
Ifølge momondo prioriterer 26 pct af danskerne at bruge deres penge på rejser. Det er flere, end der køber elektronik, mad og vin, tøj eller forbedringer i hjemmet.
Konkurrencen er stor i luften for tiden, og momondo kan på sin søgemaskine se, at mulighederne er gode for at bestille en rejse lige nu. Der er noget til alle størrelser pengepunge.
De følgende priser er indhentet på momondo.dk den 4. april 2019. Da billletpriser ændrer sig hele tiden, kan beløbene have ændret sig i mellemtiden. Tilbuddene kan også være lukket.
Under 500 kr – europæiske storbyer
Man kan lige nu rejse tur/retur til London fra København for bare 101 kroner. Den pris kan man opnå hos Ryanair, hvis man f.eks. tager afsted den 23. april og flyver retur den 27. april.
Vil man hellere til Berlin, er Ryanair også meget billig for tiden. 188 kroner tur/retur fra København med afrejse den 6. maj og hjemtur den 11. maj. Ligesom til London er der tale om en direkte flyvning.
Under 1.000 kr – sol i Sydeuropa
Momondo foreslår bl.a. en rejse med Norwegian direkte fra København til Alicante i Spanien. Prisen er 920 kroner tur/retur med afrejse den 3. maj og hjemrejse den 7. maj.
Alternativt kan man tage til Rom for 798 kroner tur/retur og direkte fra København. Både Ryanair og Norwegian har billetter til 798 kroner med afrense den 3. maj og hjemrejse den 7. maj.
3.000 kr – eventyr i USA
Har man lidt flere penge på kontoen, er der gode chancer for en billig rejse til USA i maj måned.
New York fås f.eks. for 3.114 kroner tur/retur med Norwegian. Det er, hvis man kan rejse fra København den 8. maj og tager hjem den 12. maj. Flyveturen er direkte og uden mellemlandinger.
Hvis det er ok med et stop og flyskifte undervejs, er det muligt at komme til Miami i Florida på de samme to datoer som til New York. Her foregår rejsen med Finnair og British Airways.
Under 4.000 kr – paradis strande i Asien
Momondo fortæller, at det generelt er blevet både nemmere og billigere at komme til Asien i det seneste år. Drømmen om kridt-hvide sandstrande, buddhistiske templer og asiatisk mad kan i dag realiseres for under fire tusindlapper.
Thailand og Phuket koster fra 3.315 kroner tur/retur, hvis man kan rejse ud fra København den 8. maj og flyve hjem den 15. maj. Dog er der to mellemlandinger undervejs begge veje. Flyselskaberne er Swiss og Bangkok Airways.
Knap så kendt hos danskerne som Phuket er Colombo i Sri Lanka. Hertil kan man komme for bare 3.836 kroner tur/retur, hvis man rejser fra Kastrup den 9. maj og tager hjem den 16. maj. Flyveturen har et stop undervejs, og rejsen går med Air India.
Skriv et svar