Flyvning er nok den hårdeste nød at knække,når det gælder fremtidens drøm om at skabe en CO₂-fri transport.
Den almindelige opfattelse er, at det ikke vil lykkes, før nye typer batterier bliver opfundet, som på samme tid er mere effektive og vejer meget mindre end de typer, vi kender i dag.
I England arbejder man imidlertid med en anden mulig vej sådan rent teknologisk. Det et brint-drevne fly, der kan bygges lige så store som de nuværende passagerfly og kan flyve lige så langt.
Drømmen kan blive til en virkelighed, mener forskerne på Aerospace Technology Institute (ATI). Her pusler man bl.a. med FlyZero projektet, der bliver bakket op økonomisk af den britiske regering.
FlyZero har planer om et fuldstændig forureningsfrit fly på vingerne i 2030. I kommerciel drift kan flyet formentlig komme et par år senere.
Udefra ligner FlyZero et helt almindeligt trafikfly, der kan transportere 279 passagerer over lange afstande på kryds og tværs af kontinenterne.
Det kan f.eks. være non-stop interkontinentalt mellem f.eks. London og Los Angeles eller fra London og Auckland i New Zealand med en enkelt optankning undervejs.
FlyZero maskinen har et vingefang på 54 meter og drives frem af to turbo-fan jetmotorer, der kører på flydende brint. Den eneste forurening fra motorerne vil være dråber af vand.
Det helt specielle ved det britiske fly-koncept er tankene. De er ikke placeret i vingerne som i passagerfly i dag, men bagerst i skroget:
Her lagres brintet ved en temperatur på minus 250 grader Celsius ved hjælp af en såkaldt kryogen proces. To mindre tanke længe fremme i skroget fungerer som mellem-lagre, der holder flyet i balance ved at fordele brændstoffet, inden det senedes ud til jetmotorerne.
FlyZero konceptet findes foreløbig kun på tegninger og i computer-animationer på skærmen. Der er endnu ikke bygget en model, hvor den særlige tank-fordeling er afprøvet.
Til gengæld kunne det se ud, som om brint / hydrogen motorer er ved at blive et hot emne igen, efter at de sidste år blev droppet på grund af deres høje priser.
Desuden var opfattelsen, at brint som drivmiddel var langt dyrere at producere end flybenzin i dag – ja selv bio-brændstoffer.
Andre industri-sektorer har imidlertid ændret mening, og de kan måske presse en storproduktion igennem, der presser brint-priserne ned.
Tidligt næste år vil FlyZero offentliggøre mere detaljerede forsknings-resultater, markeds-vurderinger og ”roadmaps” for en produktion.
Samtidig vil ATI præsentere koncepter for mindre flytyper med brint-drift – regionale og kort-distance flytyper, som f.eks. kan konkurrere med Airbus A220, Airbus 320 eller Boeing 737 MAX….
(Indledningsfoto til artiklen: Aerospace Technology Institute)
Skriv et svar