Normalt er det mellemstore Airbus A320 maskiner med plads ti 168 passagerer, der flyver frem og tilbage på SAS’ vigtigste rute. Den mellem Københavns Lufthavn og Arlanda ved Stockholm.
Frem til den 2. februar kan man hver fredag erstatte de små forhold med meget større.
Da benytter SAS nemlig sine langdistance-fly Airbus A350-900 på ruten på udvalgte afgange, og de har altså plads til 300 passagerer ad gangen.
Det skyldes ikke, at passagererne et strømmet til SAS i store antal for at rejse mellem den danske og den svenske hovedstad.
Forklaringen er, at SAS’ piloter skal få mere øvelse i at starte og lande med de store fly. De har jo ikke nær så mange afgange som selskabets mindre Airbus A320.
SAS har faktisk haft Airbus A350 flyvende på den korte rute på godt en time mellem København og Stockholm i det meste af december.
Det har dog været med Business Class sæderne blokeret i flyet, der har tre sædeklasser ombord.
Den praksis har SAS nu ændret, så passagerer med SAS Plus billetter kan reservere en plads på Bizz i stedet for.
Det betyder meget større benplads og bredere sæder, der i princippet kan vippes ud, så de fungerer som en rigtig seng.
Desværre følger den bedre Business servering ikke med. Passagerer mellem København og Stockhol må nøjes med Plus servicen.
SAS har afsat et enkelt af sine store Airbus A350 fly til at teste piloterne, og som nævnt er det kun i luften på den korte rute om fredagen.
Man kan reservere plads på luksus-flyveturen, når man booker billet hos SAS….
(Indledningsfoto til artiklen: Claus Andersen / Københavns Lufthavn)
Skriv et svar