Det er ikke længere nødvendigt, at Danmark har både et flyveforbud for maskiner, der kommer fra særligt udsatte lande med Corona smitte, og et indrejseforbud på samme tid. De har stort set samme effekt.
Derfor ophæver Transportministeriet fra i dag onsdag den 18. marts kl. 12.00 flyveforbuddet, der blev indført den 11. marts.
Flyveforbuddet blev etableret for at undgå, at rejsende fra en række lande og regioner ikke kunne komme til Danmark.
Det var områder i verden, som Udenrigsministeriet havde markeret med rødt på sin hjemmeside. Dér skulle man ikke rejse til, medmindre det var meget nødvendigt. Blandt områderne var Kina, Italien og Iran.
Tre dage senere – den 14. marts – indførte regeringen et indrejse-forbud i Danmark, som var meget mere vidtrækkende end flyveforbuddet.
Dermed lukkede Danmark sine grænser: Hvis udlændinge skulle have adgang til vores land, skulle de have et anerkendelsværdigt formål som f.eks. at bo her eller transportere vigtige varer.
Regeringen mener nu, at det ikke er nødvendigt med to separate forbud. Flyveforbuddet ophæves for at sikre, at arbejdet med at få alle danskere i udlandet hjem ikke bliver besværliggjort. Det kunne ske, når fly ikke måtte ankomme fra bestemte lande til Danmark.
Også i forhold til fragt-flyvninger, som er vigtige for forsyningskæden med f.eks. transport af medicin, kunne flyveforbuddet også være en hindring….
(Indledningsfoto til artiklen: Daniel Eledut / Unsplash)
Skriv et svar