Har I lagt mærke til, hvor strømlinet og ubesværet en haj bevæger sig gennem vandet. Næsten uden modstand, der kunne øge energi-forbrug og hastighed?
Hvis ikke, vil I kunne se det samme oppe i luften om et par år. Store tyske Lufthansa vil nemlig iklæde sine Boeing 777 fragtfly en helt ny lakering, hvis struktur er kopieret fra hajernes skind.
Den nye overflade har Lufthansas Technik division i division med landets kemi-gigant BASF. Den selv-klæbende film, der spændes ud over flyenes krop, hedder AeroSHARK.
Ifølge Lufthansa skal AeroSHARK give en forbedret luft-modstand på mindst en procent.
Det lyder måske ikke af så meget, men fordelt på flyselskabets 10 Boeing 777F maskiner bliver det til en hel del:
Hajhuden skal således spare 3.700 tons brændstof om året. Det svarer til 11.700 tons CO₂ udledninger eller 48 cargo-flyvninger fra Frankfurt til Shanghai.
Under mikroskopet ligner fragtflyenes nye overflade bittesmå ribben på hver 50 mikrometer. Det er 0,05 millimeter, der er placeret i samme mønster som på hajens krop….
(Indledningsfoto til artiklen: Lufthansa)
Skriv et svar