Måske er vi tættere på at se elektriske og forureningsfri flyvemaskiner i luften tidligere, end mange havde troet. I hvert fald små fly på korte ruter.
I Canada er det første rutefly med elmotor nemlig gået på vingerne med korte hop mellem storbyen Vancouver i den vestlige del af det store land og ud til øen Vancouver Island.
Der er tale om ombyggede vandflyvere af typen De Havilland Beaver, der har plads til seks passagerer ad gangen plus pilot.
Mere præcist startede det modificerede vandfly fra Fraser River Terminal i Vancouver og landede 24 minutter senere i Patricia Bay på Vancouver Island. Flyveturen var på 72 kilometer.
De Havilland Beaver maskinen tilhører Harbour Air, der er Nordamerikas største flyselskab med vandfly. Selskabet transporterer omkring en halv million mennesker om året på 60.000 afgange.
Allerede i 2019 kom Harbour Air med en spådom om, at det ville være verdens første flyselskab med udelukkende eldrevne maskiner. Den vision er canadierne kommet et stort skridt nærmere ved at gennemføre sin første ruteflyvning mellem to byer.
Harbour Air arbejder sammen med motorfabrikken MagniX, der har specialiseret sig i elektriske kraftværker til mindre fly.
MagniX er også i gang med at bygge motorer til andre flyselskaber, så inden længe vil vi formentlig se flere elektriske fugle på himlen over os.
Selvom MagniX har gjort store fremskridt i udviklingen af elektriske motorer, som er stærke nok til at kunne drive et fly.
Det store problem for Harbour Air og MagniX er dog fortsat batterierne, der er for tunge og for store til at kunne bruges realistisk i større passagerfly.
Samme udfordring bokser alle andre flyselskaber og motorfabrikanter med. Alle venter på et gennembrud I batteri-teknologien, hvor nye formentlig faste materialer kan afløse de nuværende med flydende indre af giftige stoffer.
Harbour Air arbejder nu med at få sine elektriske vandfly typegodkendt af de amerikanske og canadiske luftfarts-myndigheder, så de kan gå i rute andre steder….
(Indledningsfoto til artiklen: Harbour Air)
Skriv et svar