Når I næste gang kommer forbi Singapore på jeres rejser, skulle I tage en tur forbi HK Soya Sauce Chicken Rice and Noodle. Det er verdens første gadekøkken, som har papir på at være i klasse med de bedste restauranter.
Normalt står dyre og ambitiøse restauranter i kø for at blive nævnt positivt i Michelins guider – og skulle de få en stjerne eller to, er lykken gjort for kokken.
Kinesiske grillbarer kan dog også falde i Michelin dommernes kræsne smag. Blot den tilberedte mad er i særklasse.
I hvert fald er det ikke hvide duge, tjenere i liberi, tykke vinkort eller dyrt porcelæn på bordene, som dominerer i ”HK Soya Sauce Chicken Rice and Noodle” i Singapore.
Snarere lange køer af sultne kunder, der venter tålmodigt på deres asiatiske take away.
HK Soya er verdens første grillbar, som har fået en Michelin stjerne.
Denne video portrætterer gadekokken Chan Hong Meng og hans ideer om fast food, når det er godt.
Vi følger Meng fra det øjeblik, han hører, at hans grillbar er nomineret til en Michelin stjerne – og til han for første gang deltager i en fornem gala middag, hvor han får overrakt sin store kulinariske anerkendelse.
Mon der er danske kina-grill, der kan matche hans….
(Artiklen er publiceret i samarbejde med Trend & Travels søster blog www.leifshows.dk med speciale i gadgets, tech og internet)
Skriv et svar