Anden bølge af Corona bølgen, der hærger Europa og USA, har sat en effektiv stopper for krydstogter. Risikoen ved at proppe så mange mennesker sammen på begrænset plads er for stor.
Desuden har de amerikanske sundheds-myndigheders krac om bl.a. test-sejladser for hvert enkelt krydstogtskib fået mange rederier til at udsætte deres sæson nok engang.
Nogle få krydstogtskibe sejler i øjeblikket omkring De Kanariske Øer, og et enkelt vil stå til søs i Italien her i februar.
Ellers ser alt andet, der har med krydstogter at gøre, først til at gå i gang i marts. Den store karavane ikke før i april eller maj.
Alt sammen under forudsætning af, at der ikke kommer nye og skrappere rejse-restriktioner i de lande, hvor skibene afgår og lægger til.
Desuden håber rederierne på, at Corona vaccineringen vil være gennemført, inden krydstogt sæsonen for alvor tager fart.
Lige nu kræver rederierne friske og negative Corona tests. På nogle krydstogter bliver alle testet en ekstra gang, inden de får lov til at gå ombord.
Trends & Travel genoptager i dag sin regelmæssige oversigt over krydstogt-rederiernes fartplaner. Den har været sat på pause siden oktober, fordi alle krydstogter alligevel var aflyst.
Som altid er informationerne i denne oversigt vejledende. De bygger på input fra rederierne og deres hjemmesider og kan hurtigt blive ændret.
Derfor er det bedst at kontakte rederierne selv eller et rejsebureau for at få flere detaljer….
- Aida håber at kunne komme i gang igen i første uge af marts. Foreløbig har det tyske rederi aflyst alle sine korte krydstogter på en uge omkring Kanarerne frem til den 21. februar. Det første krydstogt i Middelhavet er planlagt til den 6. marts.
- Azamara Cruises kommer tidligst i gang den 1. maj.
- Carnival Cruise Line har igen udsat sit comeback med krydstogter fra amerikanske havne. De starter nu tidligst den 1. maj-
- Celebrity Cruises bliver i havn til udgangen af april.
- Celestyal Cruises fra Grækenland har lukket indtil den 6. marts.
- Costa Cruises har skubbet sine første krydstogter indtil den 13. marts. Sejladser, der var planlagt fra den 1. februar til den 12. marts, bliver ikke gennemført.
- Cunard kommer ikke i gang før den 28. maj med ”Queen Mary 2” og den 4. juni med ”Queen Elizabeth.”
- Hapag-Lloyd Cruises vil have alle sine fire skibe i fart igen fra april. Rederiets ”Europa 2” krydser allerede i februar og marts omkring De Kanariske Øer.
- Holland America Line udsætter de fleste af sine togter indtil den 30. april. Rejser, der varer længere end en uge, og som anløber amerikanske havne, kommer næppe i gang før til november.
- Hurtigruten har fået fem af sine skibe i gang i januar på den berømte postrute mellem Bergen og Kirkenes. Ekspeditions-krydstogterne indledes nu først til foråret.
- MSC Cruises er gået forsigtigt i gang med syv-dages krydstogter fra Genua. Det sker under skarpe sikkerheds-bestemmelser. Krydstogter med andre skibe begynder den 14. februar.
- Norwegian Cruise stikker til søs igen den 1. maj.
- Oceania Cruises har forlænget sin pause til og med den 30. april.
- P&O Cruises går sandsynligvis i gang igen i april.
- Ponant åbner sine krydstogter i nordhavet og til Nordpolen i juni.
- Princess Cruises bliver i havn indtil den 14. juni.
- Regent Seven Seas bliver i havn indtil udgangen af april.
- Royal Caribbean holder vejret indtil den 1. maj.
- Seabourn har aflyst alle krydstogter på over syv dage og med anløb af amerikanske havne indtil november.
- Sea Cloud Cruises starter den 17. april med syv-dages krydstogter omkring De Kanariske Øer.
- TUI Cruises har togter i gang ved De Kanariske Øer. Krydstogter i Karibien kommer tidligst i gang i april.
- Viking
(Indledningsfoto til artiklen: Alonso Reyes / Unsplash)
Skriv et svar