Et fuldt elektrisk passagerfly gik på vingerne første gang onsdag og skrev dermed et nyt kapitel i luftfartens historie: Kommercielle rutefly uden forurening er dermed meget tæt på en kommerciel realitet.
Det var den lille amerikanske flyfabrikant Eviation Aircraft, der stod bag bedriften. Eviations Alice fly lettede fra Grant County International Airport i Washington og holdt sig i luften i otte minutter. I den periode nåede Alice en flyvehøjde på godt 1.000 meter.
Alice flyet kan bruges både til cargo og til passager-transport. I sidstnævnte udgave vil flyet have plads til ni passagerer og to besætnings-medlemmer. Mellem hver sæderække er der 32 tommer.
Alice har ret utraditionelt sine to turbo-prop motorer bagerst på flyet og ikke i de store vinger som normalt. De skal kunne give elflyet en march-hastighed på 260 knob eller knap 500 kilometer i timen.
Flyet har batteri-kapacitet til at holde sig fuldt lastet i luften i godt en time ad gangen. Derefter skal der bruges en halv time på at genoplade batterierne.
Alice vil derfor være mest velegnet til korte rute på mellem 250 og 450 kilometer. Dem finder man f.eks. mange af indenrigs i Danmark.
Med sin beskedne passager-kapacitet på ni vil man dog ikke sætte det amerikanske elfly ind på travle ruter. Måske det har større chancer på ruter i tyndt befolkede ruter eller som forretningsfly.
Her vil man også være glad for, at Alice skal være meget billigere i holde i drift i sammenligning med konventionelle fly med jet- eller turbo-prop motorer.
Ifølge Eviation har de to regionale flyselskaber Cape Air og Global Crossing Airlines fra USA bestilt Alice til deres ruter. Den første fragt-kunde er DHL Express.
Eviation vil nu få Alice godkendt og certificeret af de amerikanske luftfarts-myndigheder FAA. Det skal ske frem til 2025 og dermed tre år senere end oprindeligt planlagt. De første leveringer til kunder skal så ske i 2026.
Når ret skal være ret, er Alice ikke det første elektriske passagerfly på vingerne. Den ære tilkommer et ombygget det seks-sæders ePlane fra Harbour Air, der lettede fra Vancouver i Canada i 2019. ePlane er ret beset et ombygget de Havilland Beaver vandfly.
Lige i hælene på Eviation kommer bl.a. svenske Heart Aerospace, der for nylig præsenterede konceptet for et elfly med 30 sæder. Det har bl.a. SAS, Air Canada og United Airlines bestilt til sig selv.
På Hawaii eksperimenterer man med elektriske vandfly, der kan hoppe fra ø til ø. Og sidste år tested Rolls-Royce verdens hurtigste elfly, der kan bevæge sig med over 600 kilometer i timen….
(Indledningsfoto til artiklen: Eviation)
Skriv et svar