Efter næsten et års pause i krydstogter længes publikum mere og mere efter at komme ud at sejle igen på de store skibe.
I oktober og november har den store rejseportal Expedia oplevet en stigning på 30 procent i søgninger på krydstogter, der gennemføres næste år.
Forklaringen er, at publikum har fået ny tillid til, at krydstogter er sikre at rejse på, efter at rederierne har haft travlt i efteråret med at stramme deres Corona regler op.
De fleste rederier kræver i dag Corona negative tests før ombordstigning. Desuden er der mulighed for tests under selve krydstogtet, ligesom skibene er nyindrettede med større fysisk afstand mellem gæsterne.
Efterspørgslen vil accellere yderligere, når passagerer kan se de strammere procedurer anvendt i praksis i begyndelsen af næste år, siger Expedia Cruises topchef Matthew Eichhorst til det amerikanske branche-medie ”Cruise Industry News.”
Eichhorst forventer, at det vil være de erfarne krydstogt-deltagere, der vil tage afsted som de første. Debutanter til søs kommer først senere – og næppe før Corona vacciner kan fås de fleste steder.
Expedia chefen mener i øvrigt, at det ikke kun er savnet af frisk søluft, som får flere og flere mennesker til at savne krydstogter. Rigtigt mange er også bange for at gå glip af ting. Det gælder især erfarne cruisere….
(Indledningsfoto til artiklen: Alonso Reyes / Unsplash)
Skriv et svar